-
Indlæg
-
Et emne jeg personligt synes, at alt for få tager stilling til.
Jeg har taget stilling, jeg er organgdonor. Og det er med fuld tilladelse. Jeg ved, at hvis jeg en dag får brug for at modtage et organ, så ville jeg takke ja til de tilbud, så derfor er det eneste rigtige for mig at melde mig som organdonor.
Har du taget stilling? Og hvad er det?
Hvis ikke du har, så vil jeg opfordre dig til at gøre det. Égentlig er det enormt nemt og du kan gøre det, mens du sidder lige her ved computeren. Du skal bare gå ind på http://www.sundhed.dk, der kan du melde dig.
Jeg tog ogsaa stilling som 18aarig. jeg har snakket med min familie om det, de synes det er fint. Jeg har givet fuld tilladelse, og de skal ikke sporge min familie. Det skal de ikke tage stilling til, i tilfaelde af at jeg doer =)
Min mening:
Synes alle skulle være automatiske organdonorer fra fødslen af, og hvis man så ønsker at AFMELDE sig, kan man gøre det. Men vil give ret i, at alt for få tager stilling – også selvom de måske gerne vil være donorer. Derfor har jeg den mening. 8)
Synes det er vigtigt man tager stilling til det, så ens pårørende kan vide at man SELV har taget beslutningen for dem, hvis de skulle stå i den uheldige situation at miste en man elsker. For tror det er svært at tage stilling i en sådan situation, især når man er i sorg.
Og synes at hvis man SELV vil tage imod et organ, så burde man også stå som donor til andre.
Ellers er det dobbeltmoralsk… ❗
både mig og min kæreste er organdonor men med pårørenes accept…
vores familie kender vores valg og acceptere det fuldt ud og vil ikke sætte sig i mod men skulle vi dø inden vores børn bliver voksne skal de ha muligheden for at sige nej…
min kærestes mor døde da han var 13 år og det har taget sindsygt hårdt på ham og gør det stadig og helt ærligt så tror jeg det havde været meget værre for ham hvis han ikke havde følt hun stadig var et helt mennesker…Jeg er ikke organdonor, men regner med at blive det på et tidspunkt. Jeg kan godt lide tanken om, at andre kan få glæde af mine organer, når jeg ikke selv kan/skal bruge dem mere.
MKGAARD: Kan godt sætte mig ind i din tankegang. Hvis jeg skal være helt ærligt så tror jeg ikke jeg ville kunne klare tanken om at der skulle skæres i en af mine børn også selvom det kunne hjælpe andre. Så egentlig tror jeg at jeg ville sige nej hvis jeg pludselig stod i den situation
Har ik taget stilling men tror ik jeg vil tillade det, som de andre siger – kald mig bare egoistisk, men et eller andet sted har jeg ik lyst til at feks. mit barn eller min mand skal “undvære” sit hjerte, ved godt han ik har brug for det og det kan redde liv, men vil ik have andre skla have hjerte osv – jeg har en ide om at det er en “pesonlighed” osv men ja det er nok lidt tosset
jeg ville meget gerne kunne sige at det var okay min søn også var organ donor men sandheden er at det ville jeg ikke kunne klare…
jeg ville da ønske jeg kunne for tanken om at han kunne redde en anden familie fra at miste deres søn eller datter er da god men jeg tror bare også at man som forældre der altid har været her for at beskytte sit barn ikke ville kunne tage sådan en beslutning på sit barns vegne…
men jeg ville helt sikkert acceptere det den dag han selv vælger at han gerne vil…Jeg har stemt jeg ikke har taget stilling – men det har jeg altså. Jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at udfylde papirene.
Både min mand og jeg ( manden er allerede) har valgt at være organdonorer med begrænset tilladelse, uden det forudsætter mine påørerendes accept.
Jeg ville selv være hamrende ked af, hvis lige den der havde den type blod eller andet, som jeg skulle bruge, havde valgt ikke at være organdoner.
Men samtidig ville jeg simpelthen ikke kunne leve med, hvis min mands regnbuehinder blev fjernet – det er en for personlig del af ham, til jeg ville kunne leve med, at en anden fik det.Og så har vi valgt, at de pårørende ikke har noget at skulle sige, da jeg simpelthen ikke tror man er i stand til at tage sådan et valg, når man står i det – heldigvis er manden enig.
Jeg tilmeldte mig som organdoner på min 18 års fødselsdag.. jeg donere alt undtagen hornhinder og hud..
hornhinder fordi de er så ødlagt at det ville ære synd hvis lægerne skulle bruge tid på om de ku bruges..
hud fordi jeg slet ikk kan tåle tanken og at skulle begraves uden hud. og hvis min familie evt. skulle se mig.
lægerne behøver ingen tilladelse fra min familie
Jeg er organdonorer med fuld tilladelse uden at det forudsætter mine pårørendes accepet- og har været det siden jeg fyldte 18 år. I følge min religion, må ens krop helst ikke berøres eller flyttes 3 dage efter ens død, men hvis man er afklaret med at være organdonor, ses det som en bodhisattva-handling.
Hvis jeg ikke kendte til en afdøds ønske, og jeg stod med beslutningen, ville jeg sige nej til organdonation, da det virker forstyrrende på dødsprocessen.Så kan mit svar ændres.. Jeg har lige været inde og tilmelde mig.
Jeg er nu Organdonorer med begrænset tilladelse, uden det forudsætter mine påørerendes accept.Vi har sammen bestemt, hvad vi syntes vi ville kunne klare der blev taget fra vores elskede. Så de må fra os begge tage alt, undtagen hornhinderne og huden.
@Absinthe wrote:
Jeg er organdonorer med fuld tilladelse uden at det forudsætter mine pårørendes accepet- og har været det siden jeg fyldte 18 år. I følge min religion, må ens krop helst ikke berøres eller flyttes 3 dage efter ens død, men hvis man er afklaret med at være organdonor, ses det som en bodhisattva-handling.
Hvis jeg ikke kendte til en afdøds ønske, og jeg stod med beslutningen, ville jeg sige nej til organdonation, da det virker forstyrrende på dødsprocessen.Hvad er det for en religion du tror på?
@LilleMig!! wrote:
Min mening:
Synes alle skulle være automatiske organdonorer fra fødslen af, og hvis man så ønsker at AFMELDE sig, kan man gøre det. Men vil give ret i, at alt for få tager stilling – også selvom de måske gerne vil være donorer. Derfor har jeg den mening. 8)
Synes det er vigtigt man tager stilling til det, så ens pårørende kan vide at man SELV har taget beslutningen for dem, hvis de skulle stå i den uheldige situation at miste en man elsker. For tror det er svært at tage stilling i en sådan situation, især når man er i sorg.
Og synes at hvis man SELV vil tage imod et organ, så burde man også stå som donor til andre.
Ellers er det dobbeltmoralsk… ❗
Jeg er SÅ enig … det er også min holdning! 😉
Folk burde selv tage et aktivt skridt for at melde sig FRA … tror der er rigtigt mange, som gerne vil, men bare ikke lige får det gjort! Men folk skal nok få meldt fra, hvis de virkelig ikke vil! Tror det vil være en god idé!
Og ja, hvis du vil ha et organ, så må du også være parat til at give! 😉
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.