På klokkeslettet..

Ok, jeg er ikke helt sikker på om, hvorvidt dette indlæg bør tage del, eller ej. Men ikke desto mindre er det her altså nu.

Sex. Han oser af sex. Uhmn, den aroma. Sammenknebne nødebrune øjne. Hvori solen spejler sig. For at udklække et blændende glimt. Dels af spænding. Dels af mystik. Markant næse, der leder vej ned til et sæt erotiske læber. Indrammet af dybe smilefolder. Som efter sigende beretter om, at mennesket har, hvad han behøver. Under, har en svag kløft bo i hans hage. Ledt til et slips, der er løsnet om hans tonet hals. Som tager et hvil på brede skuldre og fremstruttende krageben. Og herunder bliver fantasien såmen heller ikke sværere at lege med. Manden må være fuldendt.

Foran mig står han. Den smukke fremmede. Som ser på mig i vakt nysgerrighed. Og fremprovokerer en reaktion hos mig. Et krops dækkende gys. Hvorved han minder mig om at være kvinde. Udenfor betonmoderrollen. At være attraktiv. En stolthed jeg nært har forlagt mig. Og glemt.

Han løfter på min hage. Så jeg kan fange hans blik.

Ham: Jeg kan læse en kvinde som dig. Baglæns.

mig: Aha? Gør mit til din skydeskive.

Ham: Du er forsømt. Skjuler en øm spinkel kvinde under lag af lag af øvelse. En mand lader dig synke i pligt. Så en indre vildkat skammer sig for ham. Men står stolt for mig. Nu. Og sikkert også hvis du ser mig igen i morgen.

Det er længe siden, at jeg har stået i en sådan sårbar følelse. Hvor jeg har været så.. ufrivilligt optaget. Så forstået. Så bremset af hæmninger.

mig: Haha, du er morsom. Dine ord er en nøjagtig beskrivelse. På klokkeslettet, hvor du ser mig stå her. Iklædt en nonnedragt. Med en fakkel rakt i vejret. Beklager fremmede. Men den dag når først hertil, hvor der er sandsynlighed for, at du må holde på vejret, for at kunne puste din sene date op.

Han blinker. Rækker mig et stykke pap i visitkortstørrelse.

Ham: På klokkeslettet ringer du til mig.

Skynd dig hjem fremmede. Oppust din kvinde. Så jeg med større sandsynlighed kan vende tilbage i nonnebeklædning. Med fakler slynget rundt i luften. Nonne. Måske, men ikke for ortodoks til, at du nemt kan omvende mig. Iklæd dig gerne en batmandragt. Imødekom mig som nattens ridder. Forløs glædeligt min ensomhed. Og jeg skal knurre for dig af mit indre catwoman-spind. /Og hermed satire slut.

Meget stolt deler jeg endnu seng med Alex. Og om søndagene også Kian. Mine to eneste mænd. Der gør ude godt. Men altid hjemme bedst.

[ Manden i hjemmet er jo blandt mange ting også far til vores barn. Så det er vel her jeg i bund og grund bør lede efter det elektriske. Men af og til kan det være både sundt og nødvendigt at blive mindet om kærligheden udefra. For, hjemme, at vække den til livs påny. Flirtens friske pust.

Mænd, ude, fortæller mig om deres begær. Og jeg tænker i det samme på ham, hjemme, der begærer mig højest. For jeg finder ingen større oplevelse end hos ham, der har stået ved min vordende mave. For hæderligt at påminde mig om, at jeg også her er en smuk og elsket kvinde. ]