-
Indlæg
-
Det her er mit brev til jer alle fra helvede. Mit eget helt private helvede. Jeg skriver til jer for at få hjælp. Jeg søger ikke fordømmelse eller meninger – jeg søger hænder, et sted at lande….
Vi er på randen af skilsmisse. Jeg har meddelt jeg ikke føler noget mere. Der er noget galt med mig. Jeg føler ikke noget mere. Jeg er tom, hul, en omvandrende skal og jeg kan ikke mere. Jeg har søgt uden for mit ægteskab – ikke direkte utroskab men det tangerer – i jagten på at føle noget for nogen – for mig selv – for at fylde mit tomme indre op med noget. Jeg har mistet fokus, jeg aner ikke hvor jeg skal hen, jeg drukner, falder, dør inden i……Jeg er under mistanke for psykisk sygdom og der har været talt indlæggelse for min skyld, for hans skyld, for pigernes skyld. Jeg kan ikke leve sådan her mere. Jeg foregiver et liv jeg ikke er i nærheden af at føle. At er kaos inde i mit hoved. Lige nu magter jeg ikke at stå følelsesmæssigt til ansvar overfor nogen. Sådan har det altid været og jeg har prøvet, prøvet, prøvet at få det til at gå – at gøre det for alle parter som er rigtigst, pænest….men i jagten på alt dette er jeg blevet væk…..
Jeg kan ikke mere….vil I ikke godt hjælpe mig nu?
LMC
Mine dybest medfølende tanker herfra, lyder ikke til du har det super godt, det gør mig ondt, som en anden også skriver, er det virkelig flot du er åben omkring dine følelser og får sat ord på. Jeg er dog helt tom for ord, for ingen ord hjælper dig i denne situation. Jeg håber det hele løser sig. Mange knus og tanker herfra
Puha det lyder til at være rigtigt grimt for jer alle.
Jeg er helt tom for ord men vil gerne hjælpe hvis jeg kan. Jeg lytter gerne hvis det er det der skal til men ved ikke hva jeg ellers ville kunne gøre for dig.
Kram og tanker fra christina
aner ikk hva jeg ska sige eller gøre for at finde en løsning, men et kram er også godt, så sender masser i din retning.. kram
Hej søde ven.
Det lyder bestemt ikke rart..
Jeg vil anbefale dig at søge hjælp – MED DET SAMME I MORGEN TIDLIG!
Få snakket med din læge om det og få ham til at få dig haste ind til en psykolog.
Synes det er rigtig flot at du melder ud at du har brug for hjælp..
Hvis du har lyst til at skrive/snakke lidt så kan du skrive en PM så sender jeg dig mit nummer som du altid kan ringe til..
Sender mange knus..
Først og fremmest vil jeg sige at jeg så levende kan følge dig i hvor svært det er.. og kæmpe kram til dig – det har du vist brug for..
Hvis der har været tale om indlæggelse, så har der måske også været tale om medicin??
For jeg tænker bare lige med det samme at du har en kæmpe depression.. når man har haft en depression i længere tid slår kroppen fra følelsesmæssigt, fordi hjernen siger stop – det er alt alt for tærrende på energien at føle alle de følelser som man bare ikke kan rumme…og så er det at den mekaniske del slår til.. man har jo stadig alle de her ubehagelige følelser, men man har trænet sin krop og sjæl i IKKE at mærke det mere… og det er ikke sundt….
Jeg håber virkelig for jer at i finder ud af noget – måske er det ikke den “perfekte” løsning, men forhåbentligt den løsning som gør at i kan LEVE igen… der er jo i sidste ende det bedste for alle parter – ikke mindst for jeres dejlige børn.
–Tanya
Jeg syntes det er godt at du erkender at der er noget galt, så er man også et stk i den proces med at komme i kontakt med sig selv og sine følelser.
Det gør mig virkelig ondt at du slet intet føler, at du ikke magter at føle.. Jeg vil råde dig til at søge hjælp. Jeg ved ikke om du også har det sådan at du ikke føler du er noget værd?? Hvis det er så langt, ville jeg bede dig skynde dig i behandling.
Held og lykke… Håber du kommer frem til et sted du kan stå inde for!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.