Jeg ringede imorges til lægen, både fordi jeg havde haft rimelig ondt i den allerøverste del af maven hele natten igennem, og fordi jeg ikke rigtigt har mærket knægten sparke – og jeg er jo blevet bildt ind at man SKAL mærke liv hver dag efter uge 25.
Lægen gav mig en tid 11.40 – jeg tog derind og skulle lige lyttes på. Han brugte træ-dimsen. Han fandt ingen hjertelyd og det knuste mig helt og aldeles.
Så jeg blev sendt afsted til FG i haderslev. Efter ca 1½ time (jeg måtte vente på bedstefar kunne hente mig) kommer jeg derop og jeg venter kun 10 minutter så kommer den første jordemoder. Hun finder hjertelyd med det samme med den lille elektronikdims som de fleste steder efterhånden har, og det letter virkelig på stemningen.
En speciallæge kommer og beslutter at jeg da lige skal scannes igen, for så er vi helt sikre.
Og dér var så min lille blotter – han havde puttet sig i mor-spækhuggers fedtlag og nægtede at sparke eller vinke til os, han ville derimod gerne flashe tissemanden og kigge direkte på os i et par minutter, til han vendte røven mod os og vi stoppede med scanningen.
Alt i alt. Min blotter har det godt – jeg synes bare lige jeg ville opdatere, når nu ingen andre gør det for mig *g*