Hej og super glædelig jul til alle sammen 😀
Jeg er efterhånden blevet spurgt af alt og alle, både jordemoder og familiemedlemmer osv. om jeg vil blive på patienthotel efter fødslen, og selvfølgelig vil jeg det, da jeg da vil have så god en start som muligt.
Desværre kender jeg mig selv godt nok til at vide at jeg er hammer utryg ved mennesker jeg ikke kender og steder jeg ikke kender, og jeg er derfor bekymret for at skulle være på patienthotellet bare mig og mit barn. (Da jeg bliver enlig mor.)
Jeg har fået at vide utroligt mange gange at personalet er der for at hjælpe og de er garanteret flinke osv. Det har bare ikke den store beroligende effekt, når en af mine bekymringer er at jeg ikke vil kende nogen deroppe.
Da jeg i forvejen skal bo hos mine forældre, til jeg er færdig i gymnasiet, har jeg flere gange spurgt min mor om hun ikke tror det er muligt hun kan blive deroppe sammen med mig, på patienthotellet, men hun virker ret overbevist om det ikke kan lade sig gøre.
Er der nogen af jer der ved om det vil kunne lade sig gøre at hun bliver? (Patienthotellet til Viborg sygehus) Eller om det kun er barnets far der har det tilbud? (Til en pris selvfølgelig.)
Det virker utroligt skræmmende på mig at der kun skulle være mig selv, barnet, og så en sygeplejerske eller jordemoder der har ansvar for alle de førstegangsfødende der er på hotellet.
Håber der er nogen der kan give mig et svar, for jeg kan ikke rigtigt finde noget egentligt svar på patienthotellets hjemmeside.
Knus Lonnie.