-
ForfatterIndlæg
-
11. maj 2010 kl. 9:30 #5418322
Ctango
537 IndlægMå lige ud med mine frustrationer..
Det var kærestens tur til at tage Hailey i nat, da hun ca 3-4 gange om ugen, vågner om natten og er sulten. Da hun så begynder at græde omkring klokken halv fem, går kæresten ind i stuen – hvor hun sover – giver hende sutten, og gå ind i seng igen. Det med sutten hjælper nogen gange. Det præsterer han så at gøre tre gange, i stedet for bare at skifte hende, og give hende noget mad med det samme. Pigen bliver da selvfølgelig mere og mere sur og frustreret – hun forstår jo ikke, hvorfor hun ikke bliver taget op. Langt om længe får han så snøvlet sig sammen til at lave en flaske – og samtidig er Hailey nået at blive så sur, at jeg næsten er sikker på at overboerne kunne høre det. Kæresten har det med at blive meget frustreret hvis tingene ikke lige går efter hans hoved – dvs. hvis hun begynder at skrige. Han var dog blevet bedre til at håndtere det. Flere gange hører jeg ham sige “hold nu k*ft”, “luk nu r*ven” osv, og mens han laver flasken råber han højt “aaaaarg”. Jeg kommer op af sengen, da jeg skulle tisse, og så ville jeg da lige skifte hende, så han var fri for det. Jeg går på toilettet og lige i det jeg har sat mig ned, hører jeg ham råbe inde fra stuen – altså han råber af hende. Hun bliver selvfølgelig ekstremt bange, og skriger bare endnu mere. Gik ind og tog hende fra ham, og bad ham om at gå i seng – hvor han så derefter stormer ud af stuen, og smækker døren så hårdt han overhovedet kan, i efter sig..
Det er sket op til flere gange, og har fortalt ham hver gang, at jeg altså virkelig ikke finder mig i at han råber sådan af hende. Pigen kan jo ikke gå ud og lave sin flaske, eller skifte ble på sig selv! Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op – hver gang han får sådan et flip når hun er ked af det, går det en klap ned foran mit hoved – så får både lydt til at tude, kaste alle hans ting ad h. til, og bede ham om at skride..
Jeg elsker den mand utrolig højt, og det ved jeg at Hailey også gør. Han er en super far! og de hygger rigtig meget når de er sammen..
Men ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. Synes på ingen måde at det er fair overfor sådan en lille pige, at hun skal råbes af, fordi hun er ked af det 😕Er jeg den eneste der har en kæreste med utrolig lidt tålmodighed, når det gælder babygråd?
ellers modtages gode råd gerne..
_________________________________________
Ja updaten kommer en smule sent, men har ikke lige været så meget på de sidste par dage.
Dagen efter det sidste råberi, var Hailey ked af det når hun skulle have mad af ham, og der forklarede jeg ham så hvorfor, og fik beskrevet meget tydeligt, at han altså skræmmer livet af sin datter når han opfører sig sådan. Vi fik en god snak om det, hvor jeg bla. fortalte ham, at jeg på ingen måde ville acceptere at han råber sådan af vores datter, så fortsætter det på den måde, kunne han lige så godt finde sig et nyt sted at bo. Jeg tilbød ham, at han kunne komme til mig, hver gang han er ved at nå det punkt hvor han er ved at koge over – så skal jeg nok tage hende, så han kan få en lille pause. Vi snakkede om at han også skal være mere rolig når han giver hende mad – altså kun koncentrere sig om det, og ikke gå i panik så snart hun kommer med den mindste lyd. Om aftenen fik jeg så overtalt ham til at han skulle give hende mad, mens jeg gik og ryddede lidt op. Hun blev hysterisk igen, men han var utrolig tålmodig (prøvede i hvert fald på at være det), og hver gang han skulle til at gå i panik, fortalte jeg ham at han skulle gå en lille tur med hende – bare ud i køkkenet – mens hun stadig havde flasken i munden, det gør hende nemlig rolig. Samme nat, valgte han at stå op med hende igen – og det gik super!
Vi fik også snakket om en masse andre ting, som i hverdagen har gjort mig ked af det. bla. at jeg ikke synes vi laver noget sammen længere, ved godt det ændrer sig når man får barn, men har flere gange spurgt om vi ikke skulle tage i svømmehallen med lillepigen, eller ud og gå en tur om aftenen – men hver gang er det blevet et nej. Fik forklaret ham, at jeg syntes at det hele var gået i stå, og at der virkelig gjorde mig ked af det – og siden er det bare gået så godt (: Han kunne godt se at jeg havde ret, og den anden aften tilbød HAN at vi skulle gå en lang tur 😀 så vi gik ud i den anden ende af byen, for at kigge på nogle lejligheder vi er skrevet op til – det var virkelig hyggeligt. Vi snakker bare meget bedre sammen nu.
– så jeg tror at det går fremad nu. Det håber jeg i hvert fald.
Mange tak for jeres gode råd (:
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.