Hm, hvad laver jeg egentlig her? 🙄 Ingen børn og ingen planer om det inden for nærmeste fremtid…Føler mig lidt malplaceret og forkert lige nu.
Jeg plejer ikke at have nogen problemer med at være herinde. Faktisk er jeg glad for at følge maverne og ungerne! 🙂
Men for fanden altså. Jeg havde chancen. Jeg fik en gave som jeg ikke tog i mod og den er lidt svær at håndtere indimellem. Jeg ser på jeres børn og ser hvad der kunne have været… 🙁 Jeg håber da så inderligt jeg får muligheden senere i livet, men det kan jo aldrig blive dét barn…og det er lige præcis det jeg savner. DEN lille spire.
Jeg gjorde det rigtige. Ingen tvivl om det. Men hvor ville jeg dog ønske at alting så anderledes ud. Sommetider danser mine æggestokke tango når jeg ser jeres små pus, men jeg ved godt at lige nu er ikke tidspunktet at få børn. Det ville ikke være godt for nogen af os. Men ih altså. Jeg vil jo så gerne. Bliver bare nødt til at være fornuftig!
*suk* fra mig…
Nogle tanker der skulle ud. Og det blev da vist lidt rodet. Hører nok egentlig til i dagbogen, men ville være rart med lidt respons. Bare et eller andet…
Kram, en lidt trist Anja