Hej alle I skønne frøkener.
Jeg er lige ankommet til siden, da jeg igår fandt ud af at jeg er gravid i 6 uge. Det var bestemt ikke en planlagt graviditet! Men da jeg er en stærk person, har et godt netværk og en god støtte i familie og venner og en stabil tilværelse, mener jeg bestemt at jeg kan klare denne opgave med bravour!
Men forresten hedder jeg Emilie og jeg er 22 år og bor på nørrebro. Jeg er uddannet webdesigner, men ønsker at skifte karriere, da drømmen er at blive pædagog. Jeg har derfor siden januar været praktikant i en SFO. Planen var at starte uddannelse til august, hvilket jeg stadig har tænkt mig at følge, så længe muligt er.
Faderen til det kommende barn er stadig meget overrasket over nyheden og har derfor svært ved at sætte sig ind i rollen som far. Han er en “ældre” mand på 33 år, som hidtil har satset stort på karrieren. Vi har dog aldrig været i forhold. Vi fik igår snakket om tingene og han er selvf. åben overfor muligheden at jeg beholder barnet, selvom han dog helst ønsker en abort.
Men jeg har taget en beslutning, da dette måske (grundende en kronisk sygdom) er min eneste mulighed for at blive gravid og gennemføre en graviditet. Så for mig står der meget på spil og derfor er der ingen tvivl om at jeg ønsker at beholde dette barn, da det er et mirakel at jeg overhovedet blev gravid i første ende.
Nå nu blev dette da næsten en hel roman 😉
Men jeg håber at I vil tage pænt imod mig og hej så længe 🙂