Så skete det… Mig og kæresten er gået fra hinanden (LANGT)

Så har kæresten og jeg besluttet os at gå fra hinanden… Vi har et eller andet sted længe vidst at det ville ende sådanne, men nu har vi “endelig” taget beslutningen og det er klart det bedste for os alle 3 på den her måde…Vi har kun gået iog gjort hinanden ulyklige mens vi har boet sammen (mer eller mindre) Så det lettede bare så meget…Han flytter ud i løbet af næste md vil jeg tro jeg har sagt at det er fint at vente til vi har holdt navngivning her den 23 juni med at finde noget…
Det var en fælles beslutning så vi er stadig rigtig gode venner selvom det nok ik lige er det aller fedeste stemning herhjemme…
Det skete i søndags, men på en eller anden måde er det nok forst rigtig ved at gå op for mig nu… selvom jeg længe har gået og ventet på at vi tog denne afgørelse… Nu er det så bare at jeg sagde det var fint at han bliver boende til han finder noget andet, men kan godt mærke at jeg er ved at trække i land… holder ikke ud at vi går op og ned ad hinanden og bare venter på han flytter… Jeg vil godt bare ha styr på alt lige nu + alt det formelle og søge hvad jeg nu kan søge af støtte…
Nu skal Sigurde og mig bare hygge og finde ud af det, kan sagtens klare det alene, for det har vi jo næsten gjort alligevel, fordi kæresten bestemt ikke har været særlig meget med her hjemme…
Det værste er bare at jeg jo stadig elsker ham, så på en måde er det jo bare p.sse ærgeligt at det ikke kunne fungere, men vi har prøvet konstant de sidste 9 md så nu må det sgu slutte…
Nå det var så de 3 år + barn…

Undskyld tøser var bare lige nødt til at fortælle det… ved ikke lige hvor sammenhængigt det var…

Hilsen en lettet Caja