Fora At Miste SabrinaR er hjemme igen..
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5395918
    Bennic
    1177 Indlæg

    Først vil jeg sige MANGE tak for alle jeres beskeder herinde, er meget rørt over hvor mange der har skrevet – I er sku dejlige !
    Daniel takker også mange gange, og er glad for I også tænker på ham <3

    Vi kom ned og fik taget blodprøve kl 8.30, og kl 9.30 skulle vi ind til scanning..
    Vi kom ind og hun scannede, og jeg ku straks se noget var galt – barnet var slet ikke så stort som det skulle være på nuværende tidspunkt.
    Jeg kunne huske fra nf scanningen med Benjamin hvor stor han var nemlig.. Hun siger så at der er noget galt og lige skal scanne mig indvendig – så begyndte tårerne bare at trille 😥
    Hun scanner indvendig og siger at der ikke er noget hjerteblink – barnet lå på “bunden” helt stille.. for at være helt sikker henter hun en ekstra scanningsjordemoder og hun siger at den er død – var tudefærdig ! 😥
    havde slet ikke haft tanken da vi jo havde set hjerteblink til den tidlige scanning.. Barnet blev målt til 16 mm og svarede derfor til ca 8 uger. Vi var til den tidlige scanning 8+1, hvor hun sagde den var lidt lille og kun svarede til 7+1.. Så den har ligget død i maven i 3-4 uger – virkelig en underlig tanke..
    Vi blev sendt over på 15. etage (herlev hospital), kl var nu 10.00 og jeg fik taget blodtryk og min temperatur og hun sagde at der ville komme en og informere mig lige om lidt.. vi ventede til kl 11.45 !!! blev fuldstændig utålmodig til sidst og min mor og søster ringede flere gange, kunne jeg mærke i lommen.. ville ikke tage den fordi vi ikk vidste hvad der skulle ske – men de var jo spændte på at hører om scanningen..
    Vi kom endelig ind efter næsten to timers ventetid og fik af vide at jeg havde to valgmuligheder – endten ku jeg få lagt piller op og så bløde barnet ud og sku ind og have målt hcg i næste uge og der var en chance for det hele ikke ville ryge ud og jeg så sku ha en udskrabning.. anden mulighed var at jeg ku komme ind idag og få en kirugisk (staves) abort.. jeg valgte selvfølgelig det sidste og vi fik lige en ekstra scanning for at være sikker.. fik så en seng på en stue hvor vi sku vente – de vidste ikke hvor lang tid, men jeg kom på akut listen..
    Jeg havde fået min mor til at hente Benjamin i vuggestuen og tage ham med hjem..
    Jeg havde ikke fået noget at spise og drikke siden kl 7 i morges og var enormt tørstig og sulten – havde mega hovedpine fordi jeg havde grædt så meget, men ku ikk gøre andet end bare at vente..
    kl 16.30 kommer der en og siger at det snart er min tur..
    kl 16.45 blir jeg kørt ned på operationsstuen og sku sige farvel til Daniel på gangen 😥 jeg får lagt drop i hånden hvor de også fører det der sovemedicin igennem – blev svimmel lige med det samme og faldt i søvn.
    Vågner op kl 17.40 på opvågningsstuen – havde ondt i maven, men ellers fint nok..
    ca kl 18.10 blir jeg kørt op på stuen og får lidt mad og drikke og kl 20 kom min søster og svoger og hentede os.. vi er nu hjemme hos min mor og jeg bliver her hele ugen med Benjamin.. Kæresten er her til imorgen og kommer så igen i weekenden..
    Fik en sygemelding fra hospitalen som gælder til på søndag..

    Det har været en meget lang og hård dag, og det kan slet ikke beskrives hvordan jeg/vi har det.. det er så surrealistisk at sidde her nu med en tom mave 😥

    #6997675
    Mooooor
    1198 Indlæg

    😥 😥

    Ked af at høre.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.