Fora Familieliv Samvær med far?!?!?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5344482
    Thea230706
    1031 Indlæg

    Ja der er nogen der har spurgt om det et par gange, altså om faren mister rettigheden efter 5 år, og ahr nu tjekket statsamtet hjemmeside så her er hvad der står til jer der ahr brug for det.. 🙂

    Bestemmer min datters mor, hvad jeg skal lave sammen med min min datter?
    Jeg har samvær med min 8 årige datter. Pigens mor forlanger imidlertid, at jeg ikke må besøge min familie, når min datter er hos mig. Kan hun bestemme det?

    Svar: Når du har samvær med din datter, bestemmer du, hvad I skal lave. Din datters mor kan således ikke bestemme, at du og din datter ikke må besøge din familie.
    Hvis samarbejdet ikke er så godt, kan vi tilbyde jer børnesagkyndig rådgivning.

    Er der krav på samvær juleaften?
    Børnenes far forlanger at have børnene hvert andet år juleaften. Har han ret til det?

    Svar: Hvis statsforvaltningen bliver anmodet om det, fastsætter vi normalt samvær juleaften hvert andet år. Hvis der gennem en årrække har været en tradition for, at børnene er hjemme hos den forælder, de bor hos juleaften, kan det tale for, at der ikke fastsættes samvær juleaften.
    Se mere om julesamvær

    Er der ret til samvær efter lang tids manglende kontakt?
    Børnenes far har nu i næsten et år ikke kontaktet børnene. Nu kræver han at få samvær med børnene. Har han krav på det?

    Svar: Et års manglende kontakt til børnene er ikke tilstrækkelig begrundelse for at afslå at fastsætte samvær. Statsforvaltningen kan efter en konkret vurdering afslå at fastsætte samvær, hvis der ikke har været kontakt i omkring 5 år.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.