Fora Familieliv Se min bror efter 10 mdr. – nervøs!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5454797
    misskrogh
    100 Indlæg

    Mig og min bror har altid været adskilt da han er fire år ældre end mig og blev fjernet fra vores forældre da han var 2 år. Da vi var små sørgede vores plejeforældre for at vi cirka sås 1-2 gange om året. Fra jeg var 6 år var der dog en pause på 3 år indtil hans konfirmation. Derefter så jeg ham 1-2 gange (kan ikke rigtigt huske det) og derefter var der så pause igen indtil min konfirmation i 2008. Vi sås 2 gange sidste år (2011). Vi har et okay tæt bånd, men det er som om at vi aldrig har taget os sammen til at gøre noget ved vores forhold, og vi er vi begge meget generte og indadvendte af natur, så det er rigtigt svært at få brudt isen og få bygget et godt forhold op til hinanden. Men jeg VIL rigtigt gerne da han er den eneste søskende – og noget af det eneste familie – jeg har, så det er ret vigtigt for mig at få opbygget et godt forhold.
    Det er nu blevet lettere efter at jeg er flyttet til København (han bor i Odense) at begynde at ses igen. Han tog kontakt på facebook for 3 uger siden og spurgte hvornår vi skulle ses igen og jaah, nu ruller hans tog ind på hovedbanen kl. 17.00 i dag!!!
    Vi skal lave god mad sammen (han er kok) og derefter skal vi i biografen i aften, han skal blive og overnatte. I morgen spiser vi brunch sammen inden han tager med toget. Det er FØRSTE gang at jeg skal være så lang tid sammen med ham, alene. Jeg har aldrig sovet i samme rum som ham. Jaah, det hele er bare SÅ nyt!
    Jeg er bange for pinlig tavshed, at han synes jeg er “mærkelig” eller at han tager hjem midt i det hele. Jeg er SÅ nervøs, har vimset rundt om mig selv hele dagen og kan slet ikke finde ro.
    Det ville have været utrolig rart hvis min kæreste også var hjemme, men han er taget på dobbeltvagt på sit arbejde og kommer først hjem i morgen eftermiddag. Så jeg er by myself. Det er virkelig skørt at være næsten 18 år og skal være alene med sin storebror for første gang. Ih, jeg er lige ved at skide grønne gris altså!!! 🙁
    Men jeg glæder mig også rigtigt meget til at se ham, jeg vil utrolig gerne have et godt forhold til ham – bedre sent end aldrig. Vi kan fint holde en samtale kørende på facebook, men jeg er bange for at det ikke holder i den virkelig verden.
    krydser for at det kommer til at gå fint!

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.