-
ForfatterIndlæg
-
4. februar 2011 kl. 7:02 #5432232
DkzMariia
176 IndlægFor snart 4 år siden mistede jeg min morfar. Fandt et billede af hans gravsted idag, og nøj hvor gør det bare stadig så ufatteligt ondt! Føler mig dum, ked og helt ufattelig skuffet over mig over at jeg bare sådan har kunne leve videre, uden en af de vigtigste – hvis ikke den vigtigste mand i mit liv. Jeg har aldrig gået i dagpleje, børnehave eller legestue – jeg blev alle dage passet af min morfar og min mormor indtil 1. skoledag. Jeg savner ham så ufattelig meget – og forstår stadig ikke helt hvorfor det var ham der skulle tages bort fra os. Vi manglede ham – vi mangler ham stadig. Jeg lappede altid cykler med ham, og her den anden dag da Viktors barnevogn punkterede begyndte jeg at tude fordi jeg ikke havde min morfar til at hjælpe mig med at lappe dækket :græder: Savner det. Savner ham. Savner hans jokes som man havde hørt 117. gange men stadigvæk kunne grine af, fordi han bare gjorde det på den der dejlige-morfar/bedstefar agtige måde. Savner hans utallige historier om 2. verdenskrig – han kunne bruge flere timer på at snakke om den krig, om hvordan det var osv. Savner høre ham snakke om “det gamle Horsens”; dengang der var en å igennem midtbyen osv. (Ja jeg var oprindelig fra Horsens)
Den 19. marts er det 4 år siden han døde. Fatter det ikke – 4 ÅR! 🙁 Savner dig morfar. Håber du har det godt deroppe – kommer snart og besøger dig på kirkegården :'(.
___________________
Jeg ved ikke helt om den skulle ha’ været lagt i “at miste”, men synes bare det virkede som om det mest er for de smukke små englebørn .
DEL DIN TANKE, EN HISTORIE, EN HILSEN, EN TEKST FRA EN SANG, BILLEDER ELLER HVAD DU HAR LYST TIL, FOR AT MINDES EN DU HAR KÆRT.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.