Inspireret af tråden om hvornår børnene skal eller ikke flytte hjemmefra, vil jeg gerne høre om I mener, at børnene skal hjælpe til i hjemmet? Det synes jeg nemlig har stor betydning i forhold til hvornår de skal vippes ud. Fx ville det være mere okay for mig at have en 20-årig boende hjemme, hvis h*n deltager på lige fod med de andre voksende i husarbejdet.
Derudover har jeg også planer om, at børnene fra de er 10-11 år skal have pligter i hjemmet, og her mener jeg altså ikke bare at bære skraldespanden ud. Min søster stod fx for alt vasketøjet fra hun var 11 år, og jeg ordnede hele stueetagen med stue, spisestue og køkken hveranden dag. Mine brødre (der bor hjemme) har også pligter – de rengør husets tre badeværelser to gange om ugen, går hver dag tur med hunden, og støvsuger og vasker indgangspartiet, og det synes jeg er sundt. Af samme årsag har jeg selv tænkt mig at praktisere noget lignende 🙂
Hvad er jeres holdning til om børn skal hjælpe til i hjemmet?