Skrækkelig dagplejemor… :(

Synes det er dejligt, at i får enny plads.

Desværre synes jeg, at det er knap så rart at tænke på at kommune neglicere din henvendelse. Men hvem talte du med? Var det bare en af de kontoransatte eller var det lederen??

Jeg synes på en måde du har en forpligtigelse til at skrive din oplevelser ned, så objektivt som overhovedet muligt, fordi hun virker ikke til en person som lige pt. magter dagplejebørn.
Og der kan jo være mange årsager – hun kan være udbrændt, have stress, dårligt arbejdsmiljø – men de ting kan der jo kun blive taget fat om, hvis lederen får taget en samtale med hende.
Så egentlig synes jeg også, at det er en omsorg både overfor børnene og dagplejeren, at du vælger at sige fra.

Desuden er jeg enig med dig i en lang række af de hændelser du beskriver er utilstedelige – og dem kan du beskrive ret konkret, eks. jeg er bekymret over tonen mellem børn og dagplejemor, da jeg eks. har oplevet at…. osv.

det eneste punkt hvor jeg vil sige, at jo dagplejemoderen er i isn gode ret til at blande sig, er den med ørerne-. Fordi hun har jo også der til at varetage nogle elementer i serviceloven. Og jeg ville som pædagog i en vuggestue også stille spørgsmålstegn ved om et barn skulle have hue på i denne varme. Simpelthen fordi at vi ved at netop huer osv. er med til at barnet for det varmt i ørerne, der dannes sved, som danner bakterier, og huen forhindrer det fordamper – og det giver mellemørebetændelse. Men den forklaring kunne hun jo så bare give dig. Og så kunne man have en saglig drøftelse omkring det.

med hensyn til solpolitik – uha jeg vil bare sige, at jeg har hentet mine børn solbrændte i dagplejen. Og jeg er så mget på dupperne. Vores børnehave har en flot solpolitik – men alligevel hr ingen børn deres medbragte hatte med, de glemmer solcreme, de glemmer solsejl osv. osv. Det jeg har gjort er at påtale det. Og sidst sagde jeg, at hvis det var sådan at de ikke rettede ind (på pæenere ord), så ville jeg tage kontakt til bestyrrelsen. Fordi det er nemlig ikke okay – men bare fordi en paveskrænke nede på pladsanvisningen, synes det er lige meget. Så er der så meget dokumentation og saglig argumentation for, at det bare skal være i orden, at det kan man som pædagog, dagplejer ikke smyge sig uden om. Det er en del af den opgave mans kal varetage.

med hensyn til legetøjet – vores dagplejemor (vi flyttede også vores børn) havde gamle skrammelting hund fandt rundt omkring. Også farlige ting for små børn bl.a. glaskugler til et årige .ggrrr… jeg havde en mistanke om at hun brugte pengene til sig selv. Altså jeg vidste jo hun fik et beløb skattefrit til indkøb af legetøj, men de penge var der altså ikke. underligt. Men det kan man bare ikke sige til dem – man bliver nødt til at sige, jeg ser det og det legetøj, det er i den og den stand. Jeg undrer mig over, at se der er så mget mindre legetøj end hvad vi er vant til..

nå det blev en lang smøre – men kan godt forstå dig..

PUHA jeres datters dp-mor bringer mit p** i kog. Jeg finder det fuldstændig forkasteligt hvor hensynsløs og frygtelig skadelig hun er for børnene. Gør helt ondt inden i.

Som jeg skrev i en anden tråd om dp, så synes jeg du skal kontakte dagpleje kontoret, både for at bede om en ny dp-mor, og så for at klage over en dp som tydeligvis ikke ved hvordan man har små børn!!

Jeg finder de ting du skriver fuldstændig chokerende!!

Jeg havde skiftet dagpleje på stedet ! Var gået helt amok ..
Nu har jeg heldigvis en rigtig dejlig DP !

Jeg havde også skiftet dagpleje på stedet. Ja det sætter da gang i ens tanker til når man selv skal have sit barn i dagpleje.
Mht. mellemørebetændelse: En ørelæge har fortalt mig at det er vigtigt at holde ens fødder varme. Når man har det burde man ikke kunne få det så let 🙂

du skal finde en ny dp hvis du ikke er tilfreds. længere er den ikke. det er bare så vigtigt at man er glad og tryk ved det sted ens børn er.

hvis hun forsvarer hende igen, skriver du en skriftelig klage, hvori der står hvis de ikke tager den seriøst og handler, går du til div aviser osv.. så skal der nok ske noget..

@twinmum wrote:

@Avra4Laura wrote:

@Nettepigen wrote:

Jeg har kontaktet dagplejekontoret, men de synes ikke det var så slemt… Men jeg forlangte en ny dagplejemor.. men der kan desvæære gå op til 2 måneder før jeg får en ny… 🙁

SÅ var jeg gået på dagplejemoderen og sagt “du er her for os, vi er her ikke for dig !!” færdig BUM!
Og sige: det her er mit barn, og de ønsker jeg har omkring hende, skal gøres, så når jeg vil have hun har hue på, så skal hun have hue på, og længere er den ik, du må vise du har “nosser” 😆

– Min dagplejemor til Emma, hun er meget mere lige til (lyder hun som) for da jeg så spørg hende, hva vi skal have med når emma ik går endnu, sko eller sutsko osv, så siger hun “det er helt op til jer, det i ønsker, det er jeres barn, og så giver jeg hende det på” hun lytter til os da det er VORES barn, som hun sagde…

men det er jo ikke særlig befordrende for et godt samarbejde, hvis man ikke kommunikerer. Og en god kommunikation sker ikke, ved at man “viser man har nosser”. Derimod risikerer man at kommunikationen og derved et samarbejde slår knuder. Også i forhold til en leder, som man jo gerne skulle være lidt “allieret” med.

Og jeg ved godt, at nogle synes det er absurd. Men sagen er også den, at når man vælger at få sit barn passet i det offentlige system, så er det også sådan, at man overdrager en del af ansvaret for ens barn til det offentlige. Og de personer der er ansat til at varetage dette ansvar – pædagoger, dagplejere, lærer mv. er ansat på nogle vilkår, med nogle rammer defineret af myndighederne. Og derfor kan man som dagplejer godt tillade sig at sige, jeg vil ikke….., fordi jeg også er pålagt at arbejde eks. sundhedsfremmende. Og det er ikek sundhedsfremmende at….

At der så desværre er rigtig mange dagplejere, som ikke er sig det ansvar bevidst, er så årsagen til jeg mener at vi burde nedlægge dagplejen, i højere grad specielisere pædagoguddannelsen, således at de der arbejde med småbørn rent faktisk var specialiserede i denne målgruppe.
men ja – det er bare min tanke 🙂

Når dagplejemoderen alligevel ikke vil samarbejde, så skal mor da ikke holde læne sig tilbage når det er hendes barn der blir behandlet på en måde hun ikke ønsker… Så fordi kommunikationen skal “holdes” så skal den kun gå én vej eller??

Mor må jo også vise, at hun rent faktisk mener det hun mener om hendes barn