Skrækkelig dagplejemor… :(

@Avra4Laura wrote:

@twinmum wrote:

@Avra4Laura wrote:

@Nettepigen wrote:

Jeg har kontaktet dagplejekontoret, men de synes ikke det var så slemt… Men jeg forlangte en ny dagplejemor.. men der kan desvæære gå op til 2 måneder før jeg får en ny… 🙁

SÅ var jeg gået på dagplejemoderen og sagt “du er her for os, vi er her ikke for dig !!” færdig BUM!
Og sige: det her er mit barn, og de ønsker jeg har omkring hende, skal gøres, så når jeg vil have hun har hue på, så skal hun have hue på, og længere er den ik, du må vise du har “nosser” 😆

– Min dagplejemor til Emma, hun er meget mere lige til (lyder hun som) for da jeg så spørg hende, hva vi skal have med når emma ik går endnu, sko eller sutsko osv, så siger hun “det er helt op til jer, det i ønsker, det er jeres barn, og så giver jeg hende det på” hun lytter til os da det er VORES barn, som hun sagde…

men det er jo ikke særlig befordrende for et godt samarbejde, hvis man ikke kommunikerer. Og en god kommunikation sker ikke, ved at man “viser man har nosser”. Derimod risikerer man at kommunikationen og derved et samarbejde slår knuder. Også i forhold til en leder, som man jo gerne skulle være lidt “allieret” med.

Og jeg ved godt, at nogle synes det er absurd. Men sagen er også den, at når man vælger at få sit barn passet i det offentlige system, så er det også sådan, at man overdrager en del af ansvaret for ens barn til det offentlige. Og de personer der er ansat til at varetage dette ansvar – pædagoger, dagplejere, lærer mv. er ansat på nogle vilkår, med nogle rammer defineret af myndighederne. Og derfor kan man som dagplejer godt tillade sig at sige, jeg vil ikke….., fordi jeg også er pålagt at arbejde eks. sundhedsfremmende. Og det er ikek sundhedsfremmende at….

At der så desværre er rigtig mange dagplejere, som ikke er sig det ansvar bevidst, er så årsagen til jeg mener at vi burde nedlægge dagplejen, i højere grad specielisere pædagoguddannelsen, således at de der arbejde med småbørn rent faktisk var specialiserede i denne målgruppe.
men ja – det er bare min tanke 🙂

Når dagplejemoderen alligevel ikke vil samarbejde, så skal mor da ikke holde læne sig tilbage når det er hendes barn der blir behandlet på en måde hun ikke ønsker… Så fordi kommunikationen skal “holdes” så skal den kun gå én vej eller??

Mor må jo også vise, at hun rent faktisk mener det hun mener om hendes barn

jamen, hvis man er så utilfreds på så konkrete punkter som i dette tilfælde, så er det da i min optik langt bedre at gå vejen omkring ledelsen.
Og min erfaring er bare, at hvis man går via ledelsen og ellers opfører sig som et civiliseret menneske og forklarer sig på en konstruktiv måde, så kan det også lykkes at nå langt.
Hvis man derimod er grov og uhæmmet, så stritter ledelsen også, og har naturligvis svært ved at vurdere, hvorvidt der bare er tale om et menneske som bare skal brokke sig, eller om der er belæg.
Og når jeg taler ledelse, taler jeg ikke om dagplejepædagogen, men den øverste ledelse…

i dette tilfælde er der jo nogle rigtig gode argumenter, så synes jeg det er bedre at alliere sig med ledelse og være saglig end at parlemanetere med dagplejeren. Det nytter jo ikke noget, hvis hun ikke lytter.

Så nej, man skal ikke bare lade stå til. Absolut ikke – men man kan med fordel overveje sine strategier 🙂