Skriv under ( Forhold for højt begavede børn)

@Duske wrote:

@Sidse wrote:

@Duske wrote:

@AarhusPige wrote:

Kan ikke se hvor det modsiger sig selv ?

Punkt 4 og 5 🙂

De ønsker bedre undervisningsdifferentiering, men samtidig at oprette eliteklasser i den almene folkeskole, der har en formålsparagraf, der ikke støtter niveaudeling.

I princippet skulle de kræve niveaudeling tilbage i folkeskolen.

Endvidere så har de jo stadig mulighed for at oprette deres frie grundskoler som alle andre, der kan de jo selv bestemme hvad de mere ønsker at indlemme udover folkeskoleloven.

Jeg ser ikke der tales om eliteklasser nogen steder..? Jeg hader ordet “elite”, for det er ikke alle højt begavede børn, der er bogligt stærke. Desuden er det også ofte forbundet med større eller mindre sociale vanskeligheder at være højt begavet. Derfor er det i mine øjne fint nok at oprette specialklasser til de højt begavede børn, der har brug for det. For resten er undervisnings differentiering sikkert nok.

Folkeskolen reklamerer med at være for alle, men når det er nødvendigt at oprette fri- og privatskoler f.eks. i stil med Mentiqa skolerne, er det jo tydeligvis fordi folkeskolen IKKE er for alle! Havde den været det, havde det ikke været nødvendigt for os, at flytte vores børn over på (mindre) skoler, der forstår at undervisnings differentiere.
Og sidst men ikke mindst, så betaler vi jo rent faktisk til folkeskolen over skatten, så derfor kan det ikke passe, at vi er nødt til at betale os fra, at vores børn får en undervisning, der svarer til det niveau de er på, og ikke det niveau de BURDE være på. Uanset om det er en 6 årig der er på 5 klasses niveau eller omvendt.

Punkt 5 😉

klasser med højere fagligt niveau – hvem skal gå i dem?
Kald det eliteklasser, specialklasser det kommer jo ud på et i sidste ende.

Du nævner selv indirekte årsagen til hvorfor det med specialklasser ikke vil kunne være en løsning i folkeskolen.

fordi det vil betyde en samling af elever med lav social intelligens, hvor imod elever med en eller flere særligt stærke faglige områder bare skal nøjes.

Nogle elever med høj intelligens er ikke bogligt stærke, hvad med dem der er?
Hvad med de elever, der har en høj intelligens, har normal social intelligens, hvor skal deres udfordringer komme fra – man kan jo ikke bare placere dem hos de boligt svage med lav social intelligens.

Det lyder let, lige som ordet undervisningsdifferentiering – virkeligheden er en helt anden for det har intet med størrelsen af skolerne at gøre.
Så hvis du tror at du får en bedre undervisningsdiffentiering på en lille skole, så tager du fejl.
Der er mange måder at differentiere på.

Privatskoler er ofte ikke dyrere end folkeskoler,men der stilles langt større krav til klientellet. Skik følge eller land fly.
Ja, det er etproblem,at man desværre har skåret kraftigt på specialundervisningen, og specialskolerne, så elever med adfærdsvanskeligheder ender i normalklasser og tager tiden fra de andre elever. Det er det man mener med at folkeskolen er for alle.

Prøv du selv at undervise 28 elever, hvor af 2 er autister, 2 er grænsepsykostiske, 3 er ordblinde, 3 fremmesprogede etc.

Af selv samme årsag har jeg mine på privatskole – koster godt 200 kr mere om måneden end at have dem i den offentlige SFO.

Rent ordkløveri. Jeg mener bestemt ikke eliteklasser og specialklasser er det samme, men det bliver vi aldrig enige om.

Jeg har taget konsekvensen af, at vores lokale folkeskole ikke formår at rumme børn som mine, og har meldt dem ind på en friskole, der incl. SFO kun koster max. 150 kr. mere end en SFO-plads i det kommunale.

Jeg ved udmærket, at det kræver meget at undervisnings differentiere så mange elever, og det er netop derfor jeg skriver under. For at der kan afsættes flere midler til lige præcis dette.

@stineeng wrote:

Nu er det ikke fordi jeg vil sætte højt begavede børn i bås, men mange af de børn der går i eliteskoler, eller klasser for højt begavede børn, opnår ikke de samme sociale kompetencer som de normalt begavede børn, og vil senere i livet have svært ved at klare socialt i store grupper. Ved godt, at det ikke altid er sjovt at klatre i træer og spille fodbold, når man hellere vil spille strategispil eller udregne ligninger, men jeg mener stadig at det er super vigtigt at børnene er sammen med almindeligt begavede børn, så de ikke bliver “enspændere”.
Og i virkeligheden kan de lære super meget af hinanden fordi de netop har forskellige forcer 😉

Og med hensyn til undervisningsdiff. står det i folkeskoleloven fra 1993, at alle lærere skal udforme en undervisning der er udfordrende for alle elever.
Jeg læser til lærer, og da jeg var i praktik havde vi netop fokus på uvdiff. og det var en stor udfordring, men samtidig super spændende:-)

Jeg er helt enig i, at det er et problem. Men på den anden side, så går jeg ud fra (for jeg vil være ærlig og sige at jeg ikke ved det) at der også arbejdes med det sociale. Ellers får børnene da et chok uden lige når de går ud af skolen! Men det ér altså nemmere for højt begavede børn at begå sig mellem “ligesindede”. 🙂 Det er altid rarest at føle, at man har noget at snakke om. Altså at man er på samme niveau. Det svarer lidt til at bede en 3 årig og en 8 årig lege samme leg. Det er smaddersvært for dem begge, men det kan lade sig gøre. Jeg kender flere med højt begavede børn, der klarer sig fint i folkeskolen, og har det godt med de andre elever.

Min datter er meldt ind på en lille friskole, med få elever i hver stamgruppe/klasse, netop fordi hun ikke er særlig socialt stærk endnu. Jeg er sikker på at det nok skal komme med alderen, men nu hvor hun skal starte i skole, synes jeg det er langt vigtigere at hun får en tryg start på skolelivet, end at hun kan begå sig i en klasse med 25 elever. Det skal hun forhåbentligt tids nok lære! 🙂

Mht. det du skriver om undervisnings differentiering, så kan det jo for nogle være nok, at de får et par kopiark med nogle ekstra opgaver evt. på et højere niveau end resten af klassen. Eller at lille Dorte får en læsebog for 3 klasse istedet for 1 klasse, så hun ikke sider og løber sur i læsningen, fordi der ikke er nogen udfordring i det.