-
Indlæg
-
@Lykkeeeee wrote:
Hmm, som kommende folkeskolelærer tror jeg desværre disse krav bliver svære at leve op til. Hvornår er det barn “for klog” til en almindelig folkeskoleklasse? Og er det ikke at sætte dem udenfor socialisering med andre børn der ikke absolut er højt begavet? Måske bliver kravene til det enkelte barn for højt, fordi de er blevet “stemplet” som højt begavet – og kan børnene klare det?
Jeg går HELT sikkert ind for undervisningsdifferentering og syns bestemt at de begavede børn, skal have andre (og bedre) vilkår og at lærerne skal blive bedre til at takle dem, og ikke glemme dem i mængden. Men ja, der er mange spørgsmåls tegn der skal tages hensyn til…
Bestemt! Men samtidigt – det fungerer jo mange andre steder i verden.. Hvor man “består” et klassetrin. Dvs. man går ikke i 0. fordi man er 6år, eller 7klasse fordi man er 13år – men man går i en klasse fordi niveauet er tilsvarende ens egne kompetencer.
Kan heller ikke se hvor det modsiger sig selv…og til Lykeeee så vil jeg bare lige sige at jeg har det tæt inde på livet og jeg tror virkelig de børn har behov for at være sammen med andre som dem og ikke i en almindelig klasse…
Sådanne børn er meget anderledes og det er ikke kun fordi de er højt begavede…der er mange andre faktorer der spiller ind…Nu er højt begavede børn jo ikke kun IQ messigt;-)underskrift herfra …. ville rigtig gerne deltage i dette emne da vi har det rigtig tæt inde på livet men har ikke tid til det nu og det er måske også den forkerte tråd 😉 da den her var til underskriften men måske den bliver taget op igen i aften hvem ved :tongue: go dag til jer alle sammen
@AarhusPige wrote:
@Lykkeeeee wrote:
Hmm, som kommende folkeskolelærer tror jeg desværre disse krav bliver svære at leve op til. Hvornår er det barn “for klog” til en almindelig folkeskoleklasse? Og er det ikke at sætte dem udenfor socialisering med andre børn der ikke absolut er højt begavet? Måske bliver kravene til det enkelte barn for højt, fordi de er blevet “stemplet” som højt begavet – og kan børnene klare det?
Jeg går HELT sikkert ind for undervisningsdifferentering og syns bestemt at de begavede børn, skal have andre (og bedre) vilkår og at lærerne skal blive bedre til at takle dem, og ikke glemme dem i mængden. Men ja, der er mange spørgsmåls tegn der skal tages hensyn til…
Bestemt! Men samtidigt – det fungerer jo mange andre steder i verden.. Hvor man “består” et klassetrin. Dvs. man går ikke i 0. fordi man er 6år, eller 7klasse fordi man er 13år – men man går i en klasse fordi niveauet er tilsvarende ens egne kompetencer.
Ja, det giver jeg dig helt ret i.. og jeg vil sige at det ville fungere rigtig godt 🙂 Men forstår mig ret, så er det jo ikke fordi at jeg ikke synes de skal ha andre vilkår.. Men har bare set alt for mange eksempler fra forældre, der presser børnene til noget de faktisk ikke har lyst til.
Men ja, som du siger det.. Så er vi helt enige 😉
@1012lmp wrote:
Kan heller ikke se hvor det modsiger sig selv…og til Lykeeee så vil jeg bare lige sige at jeg har det tæt inde på livet og jeg tror virkelig de børn har behov for at være sammen med andre som dem og ikke i en almindelig klasse…
Sådanne børn er meget anderledes og det er ikke kun fordi de er højt begavede…der er mange andre faktorer der spiller ind…Nu er højt begavede børn jo ikke kun IQ messigt;-)Enig! For højt begavede børn leger vel heller ikke tilsvarende deres egen aldersgruppe. Kan huske der var en udsendelse fordelt på 2-3 programmer for et par måneder siden – og børnene kunne næsten ikke lege med “almindelige børn”, da deres verdener var rimelig fjerne fra hinanden.
De “almindelige” ville klatre i træer, og hoppe i sippetorv, mens “de begavede” ville spille trivialpursuit eller samle giga-puslespil.
Selvfølgelig er det ikke så firkantet, for de må jo kunne lege sammen – men for alle mennesker er det jo vigtigt at omgås nogen med samme interesser.Jeg synes at det er en god idé med differentiering – også når det angår gymnasiale uddannelse.
Jeg har jo haft taget nogle HF fag (gået på HF, fjernstuderet under barsel) – og jeg kedede mig bravt. Niveauet var i de fleste fag alt for lavt, det gav mig ingen udfordring…
I folkskolen var det heller ikke alt for spændende, men var dog så heldig at gå på privatskoler med et ret højt niveau…
Da jeg gik i folkeskole blev vi delt op i 2 hold i klassen, og fik forskellig undervisnings materiale på 2 niveauer i feks. dansk. Dette synes jeg er en god måde, da der stadig er fælles undervisning, men samtidig bliver taget hensyn til på hvilket niveau eleverne er. Synes ikke om opdeling med special klasser efter intelligent, sådan en opdeling er der jo heller ikke ude i samfundet, hvor alle børn jo ender i sidste ende.
20369 IndlægDuske: Jeg kan ikke se hvad det er der modsiger sig selv i de krav? Enligthen me please. 🙂
Selv skriver jeg gladeligt under, fordi jeg har det meget tæt inde på livet. Jeg har to højt begavede børn, og var det selv som barn. Idag er jeg jo så bare blevet voksen ;), men har stadig en forholdsvis høj IQ. Intelligens er medfødt og arveligt, så har man selv en høj IQ kan man godt regne med at ens børn også har/får det.
Begge mine børn er som sagt højt begavede, men de er meget forskellige. Alexander er en klog lille fyr, der fungerer næsten normalt. Han er dog først for nylig begyndt at opsøge andre børn og lege med dem. Indtil da kunne han fint nøjes med at kigge på de andre når de legede. Han søger voksne frem for børn, og diskuterer livligt kroppens anatomi, hvordan babyer vokser i maven (vores marsvin er gravide ;)) og Darwins evolutions teori. Han har store følelser ligesom sin søster, og har svært ved at rumme dem selv. Vi bruger meget girafsprog og hjælper ham med at sætte ord på dem, men det hjælper ikke rigtigt så meget endnu. Vi håber det kommer.
Cecilie har jeg før skrevet om i min dagbog. Hun passede ikke ind i børnehaven, og vi fik en masse problemer ud af det, fordi de ikke magtede at løfte den opgave det kan være, at have et højt begavet barn. Istedet fik de det skubbet over på os som forældre, at vi ikke magtede opgaven som forældre, og ville indberette os til kommunen. Noget mange forældre med asynkront udviklede højt begavede børn oplever. Derfor tog vi begge børn ud af børnehaven i februar i år, og har haft dem hjemme lige siden. Vi er medlem af BMSF, og har fået en masse værktøjer til hvordan vi bedst tackler børnene.
Cecilie´s asynkrone udvikling består i, at hun er dårlig socialt og ikke helt med grovmotorisk. Dvs. at hun ikke helt forstår de sociale spilleregler, når hun er i grupper. Leger hun én til én eller én til to går det fint. Bliver gruppen meget større, går hun i baglås. Motorisk er det f.eks. kun en måneds tid siden hun begyndte at cykle uden støttehjul, og hun svajer meget og falder oftere ned, i forhold til hendes jævnaldrene, hvis hun skal gå på line/balancere.
Vi har nu valgt en lille friskole, med kun 10 elever i klassen, hvor hun starter efter sommerferien. Flere kan hun ikke overskue en hel skoledag. Det er en del af hendes høje intelligens. Den lokale folkeskole har ikke klasser med under 20 elever, og det vil jeg ikke byde hende! Til næste år er det planen, at Alexander starter på samme skole.
Desværre følger der en del problemer med hendes høje begavelse. Tit forholder det sig sådan, at højt begavede børn har tilsvarende højere følelser. Dvs. at hun ikke bare bliver vred, men tordnende gal! Hun bliver ikke bare glad, men boblende lykkelig og overstadig. Bliver hun frustreret bliver hun direkte opgivende og ulykkelig! Det er meget store følelsesudsving, for en 6 årig. Så store at hun ikke selv kan rumme dem, uden vores hjælp. Vi arbejder meget med, at hun skal sætte ord på sine følelser, og hun er efterhånden blevet rigtig dygtig til det. Fordelen ved at leve med et barn der har følelses udbrud på den måde, er klart at vi aldrig er i tvivl! Jeg er aldrig i tvivl om Cecilie er ked, vred, glad eller frustreret. Fordelen ved børn, der lever med store følelser er, at man også klart og tydeligt får deres glæde og kærlighed at mærke.
Så det at være højt begavet er ikke bare at være klog.
En bekendt har sagt til mig, at intelligens er processoren på en computer – mens harddisken er det at være klog. Bare fordi en computer har en hurtig processor, er det ikke sikkert at harddisken bliver udnyttet – sagt med andre ord – fordi man har intelligensen er man ikke nødvendigvis klog. Intelligensen er medfødt, men klogskab/viden er noget man tilegner sig gennem livet.@Chamomile wrote:
Da jeg gik i folkeskole blev vi delt op i 2 hold i klassen, og fik forskellig undervisnings materiale på 2 niveauer i feks. dansk. Dette synes jeg er en god måde, da der stadig er fælles undervisning, men samtidig bliver taget hensyn til på hvilket niveau eleverne er. Synes ikke om opdeling med special klasser efter intelligent, sådan en opdeling er der jo heller ikke ude i samfundet, hvor alle børn jo ender i sidste ende.
Det vil jeg ikke give dig ret i. Det synes jeg i den grad der er. Hvilket job man har afhænger jo tit af intelligens.. Er man ikke den skarpeste kniv i skuffen boligt – ender man højst sandsyneligt ikke op med et direktør job fx.
20369 Indlæg@Chamomile wrote:
Da jeg gik i folkeskole blev vi delt op i 2 hold i klassen, og fik forskellig undervisnings materiale på 2 niveauer i feks. dansk. Dette synes jeg er en god måde, da der stadig er fælles undervisning, men samtidig bliver taget hensyn til på hvilket niveau eleverne er. Synes ikke om opdeling med special klasser efter intelligent, sådan en opdeling er der jo heller ikke ude i samfundet, hvor alle børn jo ender i sidste ende.
Jeg er delvist enig. Jeg tror mere på undervisnings differentering, end på specialklasser. Men der findes jo specialklasser i folkeskolerne idag. Klasser for børn med særlige vanskeligheder såsom ADHD og autisme. To diagnoser der desværre ofte gives til højt begavede børn, pga. uvidenhed.
Men langt de fleste højt begavede børn kan godt inkluderes og trives i en almindelig skoleklasse. Men nogle har, som min datter, brug for en lille klasse, og det kan de færreste folkeskoler desværre tilbyde. 🙁 Istedet betaler vi en mindre formue om måneden, for at hun kan få en god skolegang. Det burde ikke være nødvendigt, idet folkeskolen skulle være for alle.
@AarhusPige wrote:
Kan ikke se hvor det modsiger sig selv ?
Punkt 4 og 5 🙂
De ønsker bedre undervisningsdifferentiering, men samtidig at oprette eliteklasser i den almene folkeskole, der har en formålsparagraf, der ikke støtter niveaudeling.
I princippet skulle de kræve niveaudeling tilbage i folkeskolen.
Endvidere så har de jo stadig mulighed for at oprette deres frie grundskoler som alle andre, der kan de jo selv bestemme hvad de mere ønsker at indlemme udover folkeskoleloven.
@AarhusPige wrote:
@Lykkeeeee wrote:
Hmm, som kommende folkeskolelærer tror jeg desværre disse krav bliver svære at leve op til. Hvornår er det barn “for klog” til en almindelig folkeskoleklasse? Og er det ikke at sætte dem udenfor socialisering med andre børn der ikke absolut er højt begavet? Måske bliver kravene til det enkelte barn for højt, fordi de er blevet “stemplet” som højt begavet – og kan børnene klare det?
Jeg går HELT sikkert ind for undervisningsdifferentering og syns bestemt at de begavede børn, skal have andre (og bedre) vilkår og at lærerne skal blive bedre til at takle dem, og ikke glemme dem i mængden. Men ja, der er mange spørgsmåls tegn der skal tages hensyn til…
Bestemt! Men samtidigt – det fungerer jo mange andre steder i verden.. Hvor man “består” et klassetrin. Dvs. man går ikke i 0. fordi man er 6år, eller 7klasse fordi man er 13år – men man går i en klasse fordi niveauet er tilsvarende ens egne kompetencer.
Hvilket omvendt også betyder, at der er børn, der ikke “består”, og derfor udfra den teori som 10 årige vil kunne blive hængende i de små klasser hvor niveauet modsvarer deres kompetencer.
Skolesystemer er ikke identiske og sammenlignelige på alle områder lande imellem.
Har skrevet under….
Har selv nogle i familien, som virkelig har haft brug for bedre forhold fordi de var for begavede….
Og gik i gym med en dreng.. ja DRENG….. han var 17 da han var færdig i 3.g…. han var vildt klog.. og KEDEDE sig i vores timer… men udviklingsmæssigt var han jo ikk på højde med os andre som var 16-17 da vi startede i 1.g….
synes at det er synd for dem…@Duske wrote:
@AarhusPige wrote:
@Lykkeeeee wrote:
Hmm, som kommende folkeskolelærer tror jeg desværre disse krav bliver svære at leve op til. Hvornår er det barn “for klog” til en almindelig folkeskoleklasse? Og er det ikke at sætte dem udenfor socialisering med andre børn der ikke absolut er højt begavet? Måske bliver kravene til det enkelte barn for højt, fordi de er blevet “stemplet” som højt begavet – og kan børnene klare det?
Jeg går HELT sikkert ind for undervisningsdifferentering og syns bestemt at de begavede børn, skal have andre (og bedre) vilkår og at lærerne skal blive bedre til at takle dem, og ikke glemme dem i mængden. Men ja, der er mange spørgsmåls tegn der skal tages hensyn til…
Bestemt! Men samtidigt – det fungerer jo mange andre steder i verden.. Hvor man “består” et klassetrin. Dvs. man går ikke i 0. fordi man er 6år, eller 7klasse fordi man er 13år – men man går i en klasse fordi niveauet er tilsvarende ens egne kompetencer.
Hvilket omvendt også betyder, at der er børn, der ikke “består”, og derfor udfra den teori som 10 årige vil kunne blive hængende i de små klasser hvor niveauet modsvarer deres kompetencer.
Skolesystemer er ikke identiske og sammenlignelige på alle områder lande imellem.
Uden at lyde kynisk – men så er det måske også bedre for nogen at blive hængende i de små klasser – og i det mindste få det med, end bare at fise videre til næste klasse trin, hvilket man jo INTET får ud af, hvis man ikke har forstået basisvidenen fra forrige trin.
Eksempelvis er jeg selv RIGTIG god til sprog, taler engelsk, fransk, “turist” spansk, svensk – og selvfølgelig dansk. Men tysk… det forstod jeg bare ALDRIG. Fik det i 7. klasse – og fortsatte i 8. hvor jeg stod fuldstændig af, da jeg aldrig fik basisvidenen fra 7. klasse. På efterskole i 9. startede jeg begyndertysk forfra, og den fes stadigvæk ikke ind! – da jeg begyndte uddannelse fik jeg IGEN begynder tysk – 2 år i træk ovenikøbet, men forstod det først. Så jeg har haft begyndertysk i 4år, og kan en meget lille smule – det er jeg også meget mere tilfreds med, end hvis jeg havde haft tysk i 5 år og intet havde fået ud af det overhovedet.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.