Skruk!

Hold da op..
Jeg er ved at blive vanvittig. Hver gang jeg ser en gravid mave eller en lille baby, kan jeg nærmest høre hvordan mine æggestokke skriger.
Jeg drømmer om at være gravid og om små babyer hver evig eneste nat og min kærestes sagde tilmed at jeg i nat havde snakket i søvne og sagt noget i retning af “skal være mor igen.”
Det er virkelig ikke til at holde ud.
De sidste måneder har jeg haft følelsen af at være gravid, bare på grund af ren indbildning og ønsketænkning.

Min datter er kun lige knap 10 mdr., og har da selvfølgelig nok i hende lige nu, men det kunne være så skønt med en lille mere. Hun ville jo være 1½ år til den tid, hvis det var.

Men er det realistisk? Mine tanker flyver rundt. Ville vi kunne klare det økonomisk? Hvordan vil familien reagere? Er det for tidligt? Og så ved jeg jo heller ikke om jeg kan få noget arbejde og hvordan jeg kommer til at stå, men vi kan da leve nu hvor jeg er på kh, så det kan vel ikke gå helt galt – eller hvad? .. Ja, ti millioner tanker er det eneste der holder mig tilbage.

Selv min kæreste som slet ikke ville have Freja i starten er begyndt at snakke om en lille ny. Det er jo vildt.

Hvad synes i? Er det, det rene vanvid?
Er der andre der har haft det sådan?