-
ForfatterIndlæg
-
19. marts 2007 kl. 15:50 #5351433
mkc78
6 IndlægKære venner det er nu at de kommende mødre skal protestere for
Ellers er det slut med små fødeklinikker og barselbesøg i lokalområdet.
Hvor vi for 25 år siden havde 72 fødesteder fordelt over hele landet, var der sidste år 31. Og med regionernes kommende sygehusreformer vil de steder, hvor små nye borgere kommer til verden, blive yderligere reduceret.
Trenden er, at fødslerne skal foregå på større og mere specialiserede sygehusafsnit, hvor der ikke bare er jordemødre, men også et beredskab af børnelæger og andre speciallæger.
I Region Hovedstaden betyder sygehusreformen, at fødeafdelingerne på Frederiksberg, Glostrup og Gentofte Hospital lukkes, hvis politikerne vedtager det fusioneringsforslag, der er i høring nu. Det gør de formentlig 15. maj. Den nye struktur er en konsekvens af de nye regioner.
‘Fødefabrikker’
Hovedstadens fire store fødeafdelinger, som kommer til at ligge i Hillerød, Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet, har kritikerne navngivet som »fødefabrikker«.Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er i dag Danmarks største med over 5.800 fødsler om året. Det vil sige, at mindst hver tiende nye dansker kommer til verden der.
Når sammenlægningen af fødeafdelinger bliver en realitet, vil det betyde, at gennemsnittet på et par tusinde fødsler per fødeafdeling om året øges markant. Og det er ikke kun de gravide i København og omegn, der kommer til at opleve denne tendens.
Alle de nye regioner arbejder med lignende planer. Regeringen har gentagne gange meldt ud, at hvis kvaliteten kommer i karambolage med nærheden, så vinder kvaliteten hver gang.
Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Orla Hav (S), peger på kravet fra Sundhedsstyrelsen om, at akut modtagefunktioner, f.eks. fødeafdelinger, kræver speciallæger. Faktisk hele seks forskellige af slagsen.
»Øvelsen ligger i, at vi har for få speciallæger til rådighed. For at speciallægerne bliver brugt i tilstrækkeligt omfang, er vi nødt til at have nogle færre steder. Som jeg ser det, ligger der ingen gustne, skjulte besparelser«, siger Orla Hav.
Øget sikkerhed
Han mener, at det er en stor fordel, at de fødende får en højere grad af sikkerhed, hvis det uforudsigelige sker. At der er lægehjælp inden for rækkevidde, hvis navlestrengen snor sig omkring halsen. Men ved de fleste fødsler er der faktisk slet ikke behov for andre end jordemoren.»Som forbrugere ønsker vi os denne sikkerhed i ryggen for at give vores ønskebørn en ønskefødsel. Men risikoen er selvfølgelig, at vi efterhånden føder i operationsstuer. Det må ikke blive for koldt og klinisk. Men der skal stå et beredskab klar, når det går galt«, siger Orla Hav:
»Jeg kan godt følge romantikken om, at det er rart med nogle små enheder. Øvelsen må gå på at få brudt de store enheder op til nogle overskuelige størrelser, for det betyder givetvis noget for de fødende at møde et tæt miljø, de kan føle sig hjemme i. Men det udelukker ikke, at man samler nogle af specialfunktionerne – det må være muligt«.
Jordemoder: Større er ikke bedre
Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, mener ikke, at store, specialiserede afdelinger vil give hverken bedre fødsler eller sundere børn:»Ved at samle alt under en hat risikerer vi at fjerne fokus fra graviditet og fødsel som den proces, det er, snarere end en enkeltstående risikabel medicinsk begivenhed. Det er en social proces at blive forældre, lige såvel som en fysisk begivenhed. Jordemødre udnyttes i stigende grad udelukkende til at være forløsningseksperter. Men vi har et langt større potentiale også inden for sundhedsfremme og forebyggelse, noget der ellers er vældigt fremme i festtalerne«.
Lillian Bondo er i færd med at lave et høringssvar og finder det helt afgørende, at man satser på underopdelinger af disse nye, store afdelinger.
»Vi har læst skriften på væggen i årevis med få og store afdelinger. Nu er hovedstaden klart i front med at gå barsk til værks. Uanset størrelse, så ser jeg den ideelle fødeafdeling som et sted, hvor hver eneste kvinde i stort og småt oplever, at der bliver taget udgangspunkt i hendes og mandens behov. Men hvis indgangen til den store afdeling bunder i, at der skal være et stort flow eller et stort nok patientmateriale til at lave forskning, ja, så kommer både jordemødrene og de fødende i klemme«, siger Lillian Bondo.
Forslag om jordemoderteam
Hun foreslår, at man laver jordemoderteam med f.eks. 6 i hver til 300 fødende. Eller knytter dem sammen geografisk og eksempelvis laver et ’team Brøndby’, så en lokalkendt jordemor også tager ud til efterfødselsamtalen.For Lillian Bondo ligger der en risiko ved lang transport til fødsel. Når en fødende kommer langvejs fra, kommer hun oftere for tidligt end for sent:
»Så er de ikke i fødsel, men det kunne jo være fristende at skubbe lidt til veerne for at spare dem for turen frem og tilbage igen. På den måde vil man komme til at påvirke processen. Vi ved med sikkerhed, at både utryghed og transport får de gravide til at spænde op og få dårligere vemønstre. Vi ville være glade for en lokal jordemoderordning, der lige kunne stikke ud og kigge til kvinden og se, om hun er meget langt fra eller meget tæt på fødslen, kan vente eller absolut ikke skal ud på en køretur på over en time uden en jordemor og en taske med i bilen«, siger Lillian Bondo.
hvis du vil gøre noget lige nu,
underskriftindsamlingellers tag fat i jeres jordmødre og spørg om du kan gøre en forskel
Kilde: http://politiken.dk/erhverv/article266866.ece
Kæmp for de i har kært
mvh.Mie, anders og iben
25. marts 2007 kl. 1:31 #6064714mkc78
6 IndlægSom man kan læse af det nedenstående, handler det ikke kun om at vælge mellem nærhed og kvalitet, men om økonomiske forringelser – vi har skattestop, og derfor fattes regioner og kommuner penge, men finansministeren sidder tungt på pengekassen, så de må klare sig selv på trods af at udgifterne stiger. problemet ligger ikke i at der er tale om et valg mellem nærhed eller kvalitet, for der er ikke noget frit valg det har regeringen bestemt
Hus og lejligheds priser er steget så meget i hovedstaden at sygeplejesker, jordemødre, plejepersonale, etc. flytter væk, hvilket øger behovet for dyre vikarer og udhuller personale ressourcer og arbejdsmiljø
presset på sundhedssektoren stiger, men der er lukket for ekstra bevillingerne for regeringen siger at det har vi ikke råd til, og vasker deres hænder og fralægger sig et hvert ansvar, for regionerne må selv styre økonomien inden for en utilsvarende rammeaftale
Er det Politisk lederskab ? – Nej for der er ikke noget at komme efter
Men Statsministeren, finansministeren eller indenrigsministeren skal jo heller ikke føde børn selv, så hvordan skulle de kunne forstå situationens alvor.
Frederiksberg Bladet den 20. marts 2007
Udgangspunktet glemmes
Af Anne-Mette Wehmüller, medlem af kommunalbestyrelsen og Andreas Røpke, suppleant til
regionsrådet. Begge SF.
I kampen for at bevare skadestue og fødeafdeling på Frederiksberg ser det ud til at
udgangspunktet er helt glemt. Mange spørger hvorfor i alverden noget velfungerende skal
lukkes, men det er sådan set enkelt: fordi den nuværende situation ikke kan opretholdes!
Regionsrådet står over for to meget store udfordringer, som det er afgørende at kende til for
at forstå forslaget til hospitalsplan. Den ene udfordring er at der er stor mangel på
sundhedsfagligt personale og at manglen vokser i de kommende år. Derfor er det afgørende at
vi udnytter personalet bedst muligt. Den anden udfordring er driftsøkonomien. Vi mangler
mindst 400 mio. kroner om året til at drive hospitalerne for her i regionen. De rationaliseringer
der er lagt op til i planforslaget gør at problemet bliver formindsket til godt 100 mio. om året –
men det tal er stigende fordi der hele tiden kommer nye og dyre behandlingsformer til og der
kommer flere ældre, som alt andet lige bruger hospitalerne mere. Hvis ikke pengene findes
ved strukturændringer betyder det at de skal findes som “grønthøsterbesparelser”. Den slags
besparelser går især ud over patienterne på de medicinske afdelinger, rengøringen,
hospitalsmaden og arbejdsmiljøet. Altså vil besparelserne så komme til at ramme der hvor
situationen er værst i forvejen. Og foretrækker I, der vil opretholde alle dagens tilbud, det? Vi
kunne godt ønske os at Folketingets flertal (V-C-O) ikke havde besluttet at der skal være
væsentlig færre ressourcer til rådighed til at drive hospitalsvæsen for i Region Hovedstaden
end der var i de gamle enheder, men sådan er virkeligheden ikke og opgaven for ethvert
ansvarligt parti er at håndtere situationen på den bedst mulige måde. Desværre ser det ikke
ud til at de konservative i regionsrådet vil være med til at løse opgaven
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.