Jeg havde slået en annonce angående en iPad jeg ville købe op på dba, gul og gratis og ts. Jeg modtager så en henvendelse på sms om at sælger har en iPad til salg, og hvad jeg vil give, vi bliver enige om en pris, jeg får konto oplysninger, sender pengene og vi fortsætter derefter snakken på mail. Hun får adressen, et par dage senere skriver hun at hun har fået pakken retur fordi adressen er skrevet forkert, dette kan jo ske. Men så spørger hun om hun må komme forbi med den i lørdags, og det må hun da gerne (sælger er fra slagelse og jeg bor uden for Århus), hun skal ifølge hende selv et smut til Århus. Jeg har siden da intet hørt, ingen iPad modtaget og sælger svarer ikke på telefon eller mail.
Når man ikke har så mange penge i forvejen, og så ikke får sin vare, så bliver man sgu da sur, og jeg synes det er noget røv, for den iPad var en gave til min datter, og nu har jeg jo så mistet de penge til hendes gave 🙁
Er der nogen mulighed for at man kan gøre et eller andet for at få sine penge igen, når det er foregået på den måde?