Søvn! HJÆLP!

@miss26 wrote:

jeg kan heller ikke få min mindste dreng til at sove hvis jeg bare ligger ham skriger og græder han også helt vildt så jeg vugger ham hver gang og når jeg tror han er faldet i søvn og han ik helt er nogle gange så kan jeg vugge forfra igen får ondt i armene af det og er træt af det mange gange men vil bare ik have han skriger og græder helt vildt.
og er nok dumt jeg er begyndt og vugge ham så får han den dårlige vane og vænner sig til det og er nok min egen skyld har også prøvet og trille ham i barnevognen men hjælper ik han skal bare vugges andet virker ik.. kun når jeg går ture med ham kan han godt falde i søvn men der vugger barnevognen jo også lidt… hvad kan jeg ellers gøre…

Du behøver bestemt ikke være bange for at vugge din mindste dreng i søvn. Jeg har altid vugget, ammet, eller gået med barnevognen for at få min søn (knap 10 mdr) til at sove. Han har ALDRIG fået lov at skrige alene. Og for et par måneder siden begyndte vi bare at kunne lægge ham i seng uden at amme ham i søvn. Han brokker lidt, og bliver måske løftet op og trøset et par gange, men 2 gange er vi inde hos ham og så falder han selv i søvn… Det er fantastisk..

Og mht dårlige vaner, så bliver de jo først dårlige når en af jer ikke trives med det længere. Indtil da, så gør det der virker for din lille dreng. Der er jo ingen 15-årige som skal vugges i søvn 😉

@Kirsa05Matti07 wrote:

@yamfeu wrote:

Og mht dårlige vaner, så bliver de jo først dårlige når en af jer ikke trives med det længere. Indtil da, så gør det der virker for din lille dreng. Der er jo ingen 15-årige som skal vugges i søvn 😉

Jeg vil nu sige, at dårlige vaner er, når man ikke kan f.eks falde i søvn uden at blive vugget.

Da kun hvis du ikke trives med at vugge dit barn i søvn? Altså det er jo også helt okay. For mig var det f.eks. ikke et problem at amme mit barn i søvn de første 6-7 måneder af hans liv. Da jeg blev træt af det eller det skabte for meget bøvl, lavede vi det om. Jeg synes ikke det var en dårlig vane da det fungerede…

Vi har været så heldige, at vores datter har lagt sig selv lige siden hun blev født. Og hun har sovet hele natten, hvor hun kun vågnede 1 gang, nogle gange 2 for at få at spise, lige siden hun blev født. Men nu hvor hun er blevet 5 måneder, har hun jo fundet ud af at det er hyggeligst og dejligst at ligge og putte med mor, men det må hun bare ikke, for jeg skal starte i skole til august og så går det ikke.
Så hun får grød og så ammer jeg hende, så bliver hun lagt i sin seng, får sin sut og hjørnet af dynen foran næsen, for det elsker hun. Nogle aftener lægger hun sig med det samme, men nogle gange er hun enten overtræt eller så fyldt op med indtryk osv at hun ikke finder ro, så går jeg ind hver gang jeg hører hende brokke sig, giver hende sutten og hjørnet af dynen og går ud igen.. hvis hun græder, tager jeg hende straks op og trøster hende, aldrig med at amme, og så bliver hun lagt ned og puttet med det samme hun er faldet til ro.. jeg snakker ikke til hende eller tænder lyst eller noget.. Og det går fint:) Tror, at man bare skal prøve sig frem til hvad der virker for sig og sit barn.. Det går ikke lige så godt når far skal putte hende som når jeg gør det, men alligevel får han lov til at gøre det, det tager bare lidt længere tid end når jeg gør det.. Prøv jeg frem:) Måske er der brug for en hel uge, måske en hel måned, før i har fundet ud af det, og før han har fundet ud af at når han bliver puttet i seng er det for at sove.. Ved ikke om i lader ham sove i sin seng om dagen også, men så kan i prøve, at han sover i sin egen seng KUN om natten, så han ved at når han kommer i sin seng er det for at sove? Eller i kan prøve at gøre som mig, hver gang der kommer den mindste lyd, går i ind og putter.. Og hvis han begynder at græde så tager i ham op og trøster ham og putter ham igen.. Min datter får nogle gange sådan nogle anfald, hvor hun er heeelt vildt hysterisk.. og da er der intet at gøre, andet end at trøste og vente til det går over.. føler mig nytteløs når jeg ikke kan gøre noget, men så har jeg lært det nu, at der er intet der hjælper.. Børn tager ikke skade af at græde, bare de ikke får lov til at græde i timevis..