-
Indlæg
-
Jeg har en dejlig søn på ca. 8 ½ måned. Han er dejlig og glad og sød… Men så kommer sengetid og mareridtet starter!
Han havde kolik de første tre måneder af sit liv, så der startede vi allerede dårligt ud. Der var det bare med at få ham til at falde i søvn, alle kneb blev taget i brug.
Siden da har jeg ammet ham i søvn. Det virker dog ikke så godt mere. Og derudover vågner han alt for mange gange om natten og vil ha bryst osv osv.Vi er nu gået i gang med cry it out-teknikken. Mener den kaldes kontrolleret gråd på dansk.
Det vi gør:
Putte ritual – bad, nattøj, sang
Puttes
Venter på han falder i søvn, går ind til ham engang i mellemDet har endnu ikke lykkedes os at få ham til at falde i søvn sådan. Han skriger og skriger. Han rejser sig op. Han kaster op.Det ender for det meste med at jeg ammer ham eller vi kører en tur i bilen, og det er jo absolut ikke optimalt…
Er det nogen der har fået denne metode til at virke? Hvis ikke, hva gjorde i så? Hvis der er nogen der har erfaringer med metoden, hva gjorde i når baby kaster op?
Håber virkerlig der er nogen der kan hjælpe, er på randen til at bryde sammen..
Vi har altid gjort det at vi har holdt godnat ritualet HELT ens hver aften.
Derefter puttet så går ud, blev de ved med at skrive går vi der ind ca hver 2 minut indtil de sover.Og lad vær med at tag ham op eller snak med ham, bare lig ham ned og giv ham dyne på også gå ud. derefter vent 2 min gå ind og gør det samme igen…
Men jo mere du snakker og tager op jo værre bliver det…
Jeg sidder her og får helt ondt i maven. Nu håber jeg ikke I misforstår mig, for jeg dømmer jer på ingen måde. Jeg er sikker på at det I gør er resultatet af mange måneders skrigeture og en baby I ikke forstår. Og måske at I ikke ved der er andre alternativer?
Prøv at tænke over hvordan baby har det i denne situation: Han/hun er kommet til verden, og ikke nok med at den verden er ny og fremmed og skræmmende, de kender heller ikke deres egne kroppe. De skal først lære at få dem til at gøre som de gerne vil. Hver dag lærer de lidt mere om hvordan de kontrollere hænder, fødder, stemmebånd osv. Men de er stadig meget afhængige af jer som forældre.
De har lært at mor er sød og god, det er trygt og rart at være hos hende. Måske er de så heldige at de også har lært at far er tryg at være hos.
De er afhængige af disser personer for at få mad, noget at drikke, tryghed. Langsomt finder de ud af at mad hjælper på den der gnavende fornemmelse i maven, og vand/mælk hjælper når man er tør i halsen.Men så kommer natten! og alt det de har lært i løbet af dagen er nu fuldsændig modsat. Baby er sulten og kalder på mor! Men hun kommer ikke. Baby bliver lidt mere insiterende, stadig ingen mor. Så bliver baby bange. Hvor mor er jo væk! Alt det trygge han/hun troede fandtes i denne verden er pludselig væk! Så nu skriger baby højt! Endelig kommer mor. Måske tager hun baby op, som så i et kort øjeblik bliver rolig, for nu er mor her jo igen. Måske giver hun bare sutten.
Baby er ked! hvor er maden?, tænker den. Så går mor igen. Baby kalder igen. Nu er baby helt hæs af at skrige/græde og er derfor også tørstig. Der kommer ingen vand. Mor kommer og giver sutten. Stadig ingen mad eller vand. Og ingen trygge arme at falde til ro i.
Måske kaster baby op, af at skrige. SÅ kommer mor! Men hun tører bare op og går igen. Inden længe er baby så udmattet at den falder i søvn.Det ser fredeligt ud, men baby har mareridt og sover dårligt. Den hverdan han/hun kendte som var tryg og rar er pludselig ikke tryg og rar, mor kommer ikke.
Næste morgen er mor som hun plejer. Hun smiler, griner og holder baby. Baby bliver tryg igen, nyder at sidde hos mor og høre hendes stemme. Glemmer at natten har været så slem.
Men så bliver det aften og baby lærer igen at mor ikke kommer!
Efterhånden bliver baby mere og mere bevist om at om natten kommer mor ikke, så det hjælper ikke at skrige. Derfor lægger han/hun sig bare til at sove. Men mareridtene er der stadig og den gnavende fornemmelse i maven som ikke skyldes sulgt, men svigt er der efterhånden hele dagen. Baby er bange for at kommer i seng, bange for afterne hvor den skal ligge helt alene i mørket.
DER FINDES ANDRE ALTERNATIVER! Der er måder at få jeres børn til at sove uden at tage trygheden fra dem.
http://sovecoach.dk/ op/ned motoden.
Sov igennem uden gråd af Elizabeth Pantley, super god bog der kan lånes på biblioteket.
Der er utallige undersøgelser som viser at baby tager skade af at skrige sig i søvn. Se evt denne artikel http://www.flerlinger.info/sider/spaedboern/soevn/godnat_og_sov_godt.htm
I bogen “fantastiske forældre” af Margot Sunderland er der et afsnit hvor man kan læse at scaninger af rumænske børnehjems børn som har fået lov at skrige sig i søvn har et underskud i den sensitive del af hjernen. Det er den del af hjernen jeres små poser skal bruge for at forstå andre mennesker, kunne sætter sig i andres sted og hjælpe og støtte andre.
Jeg håber inderligt at I vil forstå mit indlæg korekt og rette op på jeres søvn ritualer. Små børns vigtigste behov er tryghed!
@yamfeu wrote:
Jeg sidder her og får helt ondt i maven. Nu håber jeg ikke I misforstår mig, for jeg dømmer jer på ingen måde. Jeg er sikker på at det I gør er resultatet af mange måneders skrigeture og en baby I ikke forstår. Og måske at I ikke ved der er andre alternativer?
Prøv at tænke over hvordan baby har det i denne situation: Han/hun er kommet til verden, og ikke nok med at den verden er ny og fremmed og skræmmende, de kender heller ikke deres egne kroppe. De skal først lære at få dem til at gøre som de gerne vil. Hver dag lærer de lidt mere om hvordan de kontrollere hænder, fødder, stemmebånd osv. Men de er stadig meget afhængige af jer som forældre.
De har lært at mor er sød og god, det er trygt og rart at være hos hende. Måske er de så heldige at de også har lært at far er tryg at være hos.
De er afhængige af disser personer for at få mad, noget at drikke, tryghed. Langsomt finder de ud af at mad hjælper på den der gnavende fornemmelse i maven, og vand/mælk hjælper når man er tør i halsen.Men så kommer natten! og alt det de har lært i løbet af dagen er nu fuldsændig modsat. Baby er sulten og kalder på mor! Men hun kommer ikke. Baby bliver lidt mere insiterende, stadig ingen mor. Så bliver baby bange. Hvor mor er jo væk! Alt det trygge han/hun troede fandtes i denne verden er pludselig væk! Så nu skriger baby højt! Endelig kommer mor. Måske tager hun baby op, som så i et kort øjeblik bliver rolig, for nu er mor her jo igen. Måske giver hun bare sutten.
Baby er ked! hvor er maden?, tænker den. Så går mor igen. Baby kalder igen. Nu er baby helt hæs af at skrige/græde og er derfor også tørstig. Der kommer ingen vand. Mor kommer og giver sutten. Stadig ingen mad eller vand. Og ingen trygge arme at falde til ro i.
Måske kaster baby op, af at skrige. SÅ kommer mor! Men hun tører bare op og går igen. Inden længe er baby så udmattet at den falder i søvn.Det ser fredeligt ud, men baby har mareridt og sover dårligt. Den hverdan han/hun kendte som var tryg og rar er pludselig ikke tryg og rar, mor kommer ikke.
Næste morgen er mor som hun plejer. Hun smiler, griner og holder baby. Baby bliver tryg igen, nyder at sidde hos mor og høre hendes stemme. Glemmer at natten har været så slem.
Men så bliver det aften og baby lærer igen at mor ikke kommer!
Efterhånden bliver baby mere og mere bevist om at om natten kommer mor ikke, så det hjælper ikke at skrige. Derfor lægger han/hun sig bare til at sove. Men mareridtene er der stadig og den gnavende fornemmelse i maven som ikke skyldes sulgt, men svigt er der efterhånden hele dagen. Baby er bange for at kommer i seng, bange for afterne hvor den skal ligge helt alene i mørket.
DER FINDES ANDRE ALTERNATIVER! Der er måder at få jeres børn til at sove uden at tage trygheden fra dem.
http://sovecoach.dk/ op/ned motoden.
Sov igennem uden gråd af Elizabeth Pantley, super god bog der kan lånes på biblioteket.
Der er utallige undersøgelser som viser at baby tager skade af at skrige sig i søvn. Se evt denne artikel http://www.flerlinger.info/sider/spaedboern/soevn/godnat_og_sov_godt.htm
I bogen “fantastiske forældre” af Margot Sunderland er der et afsnit hvor man kan læse at scaninger af rumænske børnehjems børn som har fået lov at skrige sig i søvn har et underskud i den sensitive del af hjernen. Det er den del af hjernen jeres små poser skal bruge for at forstå andre mennesker, kunne sætter sig i andres sted og hjælpe og støtte andre.
Jeg håber inderligt at I vil forstå mit indlæg korekt og rette op på jeres søvn ritualer. Små børns vigtigste behov er tryghed!
Amen! 🙂
@yamfeu wrote:
Jeg sidder her og får helt ondt i maven. Nu håber jeg ikke I misforstår mig, for jeg dømmer jer på ingen måde. Jeg er sikker på at det I gør er resultatet af mange måneders skrigeture og en baby I ikke forstår. Og måske at I ikke ved der er andre alternativer?
Prøv at tænke over hvordan baby har det i denne situation: Han/hun er kommet til verden, og ikke nok med at den verden er ny og fremmed og skræmmende, de kender heller ikke deres egne kroppe. De skal først lære at få dem til at gøre som de gerne vil. Hver dag lærer de lidt mere om hvordan de kontrollere hænder, fødder, stemmebånd osv. Men de er stadig meget afhængige af jer som forældre.
De har lært at mor er sød og god, det er trygt og rart at være hos hende. Måske er de så heldige at de også har lært at far er tryg at være hos.
De er afhængige af disser personer for at få mad, noget at drikke, tryghed. Langsomt finder de ud af at mad hjælper på den der gnavende fornemmelse i maven, og vand/mælk hjælper når man er tør i halsen.Men så kommer natten! og alt det de har lært i løbet af dagen er nu fuldsændig modsat. Baby er sulten og kalder på mor! Men hun kommer ikke. Baby bliver lidt mere insiterende, stadig ingen mor. Så bliver baby bange. Hvor mor er jo væk! Alt det trygge han/hun troede fandtes i denne verden er pludselig væk! Så nu skriger baby højt! Endelig kommer mor. Måske tager hun baby op, som så i et kort øjeblik bliver rolig, for nu er mor her jo igen. Måske giver hun bare sutten.
Baby er ked! hvor er maden?, tænker den. Så går mor igen. Baby kalder igen. Nu er baby helt hæs af at skrige/græde og er derfor også tørstig. Der kommer ingen vand. Mor kommer og giver sutten. Stadig ingen mad eller vand. Og ingen trygge arme at falde til ro i.
Måske kaster baby op, af at skrige. SÅ kommer mor! Men hun tører bare op og går igen. Inden længe er baby så udmattet at den falder i søvn.Det ser fredeligt ud, men baby har mareridt og sover dårligt. Den hverdan han/hun kendte som var tryg og rar er pludselig ikke tryg og rar, mor kommer ikke.
Næste morgen er mor som hun plejer. Hun smiler, griner og holder baby. Baby bliver tryg igen, nyder at sidde hos mor og høre hendes stemme. Glemmer at natten har været så slem.
Men så bliver det aften og baby lærer igen at mor ikke kommer!
Efterhånden bliver baby mere og mere bevist om at om natten kommer mor ikke, så det hjælper ikke at skrige. Derfor lægger han/hun sig bare til at sove. Men mareridtene er der stadig og den gnavende fornemmelse i maven som ikke skyldes sulgt, men svigt er der efterhånden hele dagen. Baby er bange for at kommer i seng, bange for afterne hvor den skal ligge helt alene i mørket.
DER FINDES ANDRE ALTERNATIVER! Der er måder at få jeres børn til at sove uden at tage trygheden fra dem.
http://sovecoach.dk/ op/ned motoden.
Sov igennem uden gråd af Elizabeth Pantley, super god bog der kan lånes på biblioteket.
Der er utallige undersøgelser som viser at baby tager skade af at skrige sig i søvn. Se evt denne artikel http://www.flerlinger.info/sider/spaedboern/soevn/godnat_og_sov_godt.htm
I bogen “fantastiske forældre” af Margot Sunderland er der et afsnit hvor man kan læse at scaninger af rumænske børnehjems børn som har fået lov at skrige sig i søvn har et underskud i den sensitive del af hjernen. Det er den del af hjernen jeres små poser skal bruge for at forstå andre mennesker, kunne sætter sig i andres sted og hjælpe og støtte andre.
Jeg håber inderligt at I vil forstå mit indlæg korekt og rette op på jeres søvn ritualer. Små børns vigtigste behov er tryghed!
Jeg synes det er noget værre pjat og pis at sige, at nu er baby sulten, baby for ikke mad. nu er baby tørstig, baby for ikke noget at drikke.!!
Der er sgu da ikke nogen af dem herinde som har skrvet deres unger kommer i seng uden NAT flasken.. Eller aftens mad. Men når du nu ved så meget om børn’s tanker og undersøgelserne af dem, så ved du vel også at børn har et BEHOV for at ligge og skrige eller brokke sig, inden de sover. de har været en laaang dag igennem, lært og haft en masse indtryk, som de lige skal fordøje, lige finde roen i sig selv..Og når et barn utallige gange rejser sig op og står og skriger, skaber sig, så det hysteri. Børn med faste aften retualer og der så kommer i seng, efter man lige har sunget og hygget, de vil fortsætte med at blive forkælet . fortsætte med at synge, osv..
Det jeg gør er at synge stimulere i løbet af dagen, ingen sang eller historier om aften.. jo måske en lille nat sang mens han for flasken, men det er det.. også sætter jeg ham i seng og snakker til ham, at mor elsker dig vi ses i morgen, osv osv. jeg SNAKKER til mit barn, ingen tavshed.!
Jeg ligger ham ned, snakker STADIG.. Nusser ham fjoller lidt med dynen om ham, siger putte putte putte.. og hehe, tit tit.. 🙂 så det er dejligt hyggeligt at komme i sengen.. snakker lidt til ham. og går ud.
Han snakker lidt siger lyde , tumler rundt med dynen.. Og Snooooork!! Så sover han.. Eller har vi en dårlig aften. og han skriver. og skaber sig. så for han 3 min. Går ind sætter ham om i sengen, forfra med putten snakker , siger skatte mand du skal sove nu.. mor er lige inde i stuen.. 🙂 Dynen om ham (dog ingen fjolleri) og går ud.. 🙂 Han mærker mig, og HØRE mig.. Jeg kan også finde på at larme lidt i stuen, så han ved jeg er lige derinde.. 🙂Men det er sådan det virker bedst for os.. 🙂
@*SmiiiiiiL* wrote:
Jeg synes det er noget værre pjat og pis at sige, at nu er baby sulten, baby for ikke mad. nu er baby tørstig, baby for ikke noget at drikke.!!
Der er sgu da ikke nogen af dem herinde som har skrvet deres unger kommer i seng uden NAT flasken.. Eller aftens mad. Men når du nu ved så meget om børn’s tanker og undersøgelserne af dem, så ved du vel også at børn har et BEHOV for at ligge og skrige eller brokke sig, inden de sover. de har været en laaang dag igennem, lært og haft en masse indtryk, som de lige skal fordøje, lige finde roen i sig selv..Og når et barn utallige gange rejser sig op og står og skriger, skaber sig, så det hysteri. Børn med faste aften retualer og der så kommer i seng, efter man lige har sunget og hygget, de vil fortsætte med at blive forkælet . fortsætte med at synge, osv..
Det jeg gør er at synge stimulere i løbet af dagen, ingen sang eller historier om aften.. jo måske en lille nat sang mens han for flasken, men det er det.. også sætter jeg ham i seng og snakker til ham, at mor elsker dig vi ses i morgen, osv osv. jeg SNAKKER til mit barn, ingen tavshed.!
Jeg ligger ham ned, snakker STADIG.. Nusser ham fjoller lidt med dynen om ham, siger putte putte putte.. og hehe, tit tit.. 🙂 så det er dejligt hyggeligt at komme i sengen.. snakker lidt til ham. og går ud.
Han snakker lidt siger lyde , tumler rundt med dynen.. Og Snooooork!! Så sover han.. Eller har vi en dårlig aften. og han skriver. og skaber sig. så for han 3 min. Går ind sætter ham om i sengen, forfra med putten snakker , siger skatte mand du skal sove nu.. mor er lige inde i stuen.. 🙂 Dynen om ham (dog ingen fjolleri) og går ud.. 🙂 Han mærker mig, og HØRE mig.. Jeg kan også finde på at larme lidt i stuen, så han ved jeg er lige derinde.. 🙂Men det er sådan det virker bedst for os.. 🙂
Men når et barn er så ulykkeligt at det kaster op fordi det græder så meget, så er det ikke altså ikke et behov han har for at ligger og græde.. Ja, nogle børn har brug for lige at brokke sig, men der er klart en forskel på 3-4 min, til 1½ time eller mere…
@lulaura wrote:
@*SmiiiiiiL* wrote:
Jeg synes det er noget værre pjat og pis at sige, at nu er baby sulten, baby for ikke mad. nu er baby tørstig, baby for ikke noget at drikke.!!
Der er sgu da ikke nogen af dem herinde som har skrvet deres unger kommer i seng uden NAT flasken.. Eller aftens mad. Men når du nu ved så meget om børn’s tanker og undersøgelserne af dem, så ved du vel også at børn har et BEHOV for at ligge og skrige eller brokke sig, inden de sover. de har været en laaang dag igennem, lært og haft en masse indtryk, som de lige skal fordøje, lige finde roen i sig selv..Og når et barn utallige gange rejser sig op og står og skriger, skaber sig, så det hysteri. Børn med faste aften retualer og der så kommer i seng, efter man lige har sunget og hygget, de vil fortsætte med at blive forkælet . fortsætte med at synge, osv..
Det jeg gør er at synge stimulere i løbet af dagen, ingen sang eller historier om aften.. jo måske en lille nat sang mens han for flasken, men det er det.. også sætter jeg ham i seng og snakker til ham, at mor elsker dig vi ses i morgen, osv osv. jeg SNAKKER til mit barn, ingen tavshed.!
Jeg ligger ham ned, snakker STADIG.. Nusser ham fjoller lidt med dynen om ham, siger putte putte putte.. og hehe, tit tit.. 🙂 så det er dejligt hyggeligt at komme i sengen.. snakker lidt til ham. og går ud.
Han snakker lidt siger lyde , tumler rundt med dynen.. Og Snooooork!! Så sover han.. Eller har vi en dårlig aften. og han skriver. og skaber sig. så for han 3 min. Går ind sætter ham om i sengen, forfra med putten snakker , siger skatte mand du skal sove nu.. mor er lige inde i stuen.. 🙂 Dynen om ham (dog ingen fjolleri) og går ud.. 🙂 Han mærker mig, og HØRE mig.. Jeg kan også finde på at larme lidt i stuen, så han ved jeg er lige derinde.. 🙂Men det er sådan det virker bedst for os.. 🙂
Men når et barn er så ulykkeligt at det kaster op fordi det græder så meget, så er det ikke altså ikke et behov han har for at ligger og græde.. Ja, nogle børn har brug for lige at brokke sig, men der er klart en forskel på 3-4 min, til 1½ time eller mere…
Nogen børn fremprovokere altså også det med at kaste op, for at få opmærksomheden..
Jeg er ikke enig med dig.. Færdig slut..!øh nå… så nu må jeg ikke sige mere eller hvad?’
Et barn på 8½ måned fremprovokerer ingenting.. Ihvertfald ikke opkast..
ihvertfald ikke i min verden….@yamfeu wrote:
Jeg sidder her og får helt ondt i maven. Nu håber jeg ikke I misforstår mig, for jeg dømmer jer på ingen måde. Jeg er sikker på at det I gør er resultatet af mange måneders skrigeture og en baby I ikke forstår. Og måske at I ikke ved der er andre alternativer?
Prøv at tænke over hvordan baby har det i denne situation: Han/hun er kommet til verden, og ikke nok med at den verden er ny og fremmed og skræmmende, de kender heller ikke deres egne kroppe. De skal først lære at få dem til at gøre som de gerne vil. Hver dag lærer de lidt mere om hvordan de kontrollere hænder, fødder, stemmebånd osv. Men de er stadig meget afhængige af jer som forældre.
De har lært at mor er sød og god, det er trygt og rart at være hos hende. Måske er de så heldige at de også har lært at far er tryg at være hos.
De er afhængige af disser personer for at få mad, noget at drikke, tryghed. Langsomt finder de ud af at mad hjælper på den der gnavende fornemmelse i maven, og vand/mælk hjælper når man er tør i halsen.Men så kommer natten! og alt det de har lært i løbet af dagen er nu fuldsændig modsat. Baby er sulten og kalder på mor! Men hun kommer ikke. Baby bliver lidt mere insiterende, stadig ingen mor. Så bliver baby bange. Hvor mor er jo væk! Alt det trygge han/hun troede fandtes i denne verden er pludselig væk! Så nu skriger baby højt! Endelig kommer mor. Måske tager hun baby op, som så i et kort øjeblik bliver rolig, for nu er mor her jo igen. Måske giver hun bare sutten.
Baby er ked! hvor er maden?, tænker den. Så går mor igen. Baby kalder igen. Nu er baby helt hæs af at skrige/græde og er derfor også tørstig. Der kommer ingen vand. Mor kommer og giver sutten. Stadig ingen mad eller vand. Og ingen trygge arme at falde til ro i.
Måske kaster baby op, af at skrige. SÅ kommer mor! Men hun tører bare op og går igen. Inden længe er baby så udmattet at den falder i søvn.Det ser fredeligt ud, men baby har mareridt og sover dårligt. Den hverdan han/hun kendte som var tryg og rar er pludselig ikke tryg og rar, mor kommer ikke.
Næste morgen er mor som hun plejer. Hun smiler, griner og holder baby. Baby bliver tryg igen, nyder at sidde hos mor og høre hendes stemme. Glemmer at natten har været så slem.
Men så bliver det aften og baby lærer igen at mor ikke kommer!
Efterhånden bliver baby mere og mere bevist om at om natten kommer mor ikke, så det hjælper ikke at skrige. Derfor lægger han/hun sig bare til at sove. Men mareridtene er der stadig og den gnavende fornemmelse i maven som ikke skyldes sulgt, men svigt er der efterhånden hele dagen. Baby er bange for at kommer i seng, bange for afterne hvor den skal ligge helt alene i mørket.
DER FINDES ANDRE ALTERNATIVER! Der er måder at få jeres børn til at sove uden at tage trygheden fra dem.
http://sovecoach.dk/ op/ned motoden.
Sov igennem uden gråd af Elizabeth Pantley, super god bog der kan lånes på biblioteket.
Der er utallige undersøgelser som viser at baby tager skade af at skrige sig i søvn. Se evt denne artikel http://www.flerlinger.info/sider/spaedboern/soevn/godnat_og_sov_godt.htm
I bogen “fantastiske forældre” af Margot Sunderland er der et afsnit hvor man kan læse at scaninger af rumænske børnehjems børn som har fået lov at skrige sig i søvn har et underskud i den sensitive del af hjernen. Det er den del af hjernen jeres små poser skal bruge for at forstå andre mennesker, kunne sætter sig i andres sted og hjælpe og støtte andre.
Jeg håber inderligt at I vil forstå mit indlæg korekt og rette op på jeres søvn ritualer. Små børns vigtigste behov er tryghed!
Hvor er jeg dog enig! Rigtigt flot skrevet!
@lulaura wrote:
øh nå… så nu må jeg ikke sige mere eller hvad?’
Et barn på 8½ måned fremprovokerer ingenting.. Ihvertfald ikke opkast..
ihvertfald ikke i min verden….jo må du meget gerne der er bare ikke mere og disktere ??
Derfor slut, 🙂
Hver sin mening..
Måske ikke lige frem i 8 ½ mdrs alderen,. men tror heller ikke vi ska meget længere frem end et par måneder.. de forstå mere end vi tror,.@*SmiiiiiiL* wrote:
@yamfeu wrote:
Jeg sidder her og får helt ondt i maven. Nu håber jeg ikke I misforstår mig, for jeg dømmer jer på ingen måde. Jeg er sikker på at det I gør er resultatet af mange måneders skrigeture og en baby I ikke forstår. Og måske at I ikke ved der er andre alternativer?
Prøv at tænke over hvordan baby har det i denne situation: Han/hun er kommet til verden, og ikke nok med at den verden er ny og fremmed og skræmmende, de kender heller ikke deres egne kroppe. De skal først lære at få dem til at gøre som de gerne vil. Hver dag lærer de lidt mere om hvordan de kontrollere hænder, fødder, stemmebånd osv. Men de er stadig meget afhængige af jer som forældre.
De har lært at mor er sød og god, det er trygt og rart at være hos hende. Måske er de så heldige at de også har lært at far er tryg at være hos.
De er afhængige af disser personer for at få mad, noget at drikke, tryghed. Langsomt finder de ud af at mad hjælper på den der gnavende fornemmelse i maven, og vand/mælk hjælper når man er tør i halsen.Men så kommer natten! og alt det de har lært i løbet af dagen er nu fuldsændig modsat. Baby er sulten og kalder på mor! Men hun kommer ikke. Baby bliver lidt mere insiterende, stadig ingen mor. Så bliver baby bange. Hvor mor er jo væk! Alt det trygge han/hun troede fandtes i denne verden er pludselig væk! Så nu skriger baby højt! Endelig kommer mor. Måske tager hun baby op, som så i et kort øjeblik bliver rolig, for nu er mor her jo igen. Måske giver hun bare sutten.
Baby er ked! hvor er maden?, tænker den. Så går mor igen. Baby kalder igen. Nu er baby helt hæs af at skrige/græde og er derfor også tørstig. Der kommer ingen vand. Mor kommer og giver sutten. Stadig ingen mad eller vand. Og ingen trygge arme at falde til ro i.
Måske kaster baby op, af at skrige. SÅ kommer mor! Men hun tører bare op og går igen. Inden længe er baby så udmattet at den falder i søvn.Det ser fredeligt ud, men baby har mareridt og sover dårligt. Den hverdan han/hun kendte som var tryg og rar er pludselig ikke tryg og rar, mor kommer ikke.
Næste morgen er mor som hun plejer. Hun smiler, griner og holder baby. Baby bliver tryg igen, nyder at sidde hos mor og høre hendes stemme. Glemmer at natten har været så slem.
Men så bliver det aften og baby lærer igen at mor ikke kommer!
Efterhånden bliver baby mere og mere bevist om at om natten kommer mor ikke, så det hjælper ikke at skrige. Derfor lægger han/hun sig bare til at sove. Men mareridtene er der stadig og den gnavende fornemmelse i maven som ikke skyldes sulgt, men svigt er der efterhånden hele dagen. Baby er bange for at kommer i seng, bange for afterne hvor den skal ligge helt alene i mørket.
DER FINDES ANDRE ALTERNATIVER! Der er måder at få jeres børn til at sove uden at tage trygheden fra dem.
http://sovecoach.dk/ op/ned motoden.
Sov igennem uden gråd af Elizabeth Pantley, super god bog der kan lånes på biblioteket.
Der er utallige undersøgelser som viser at baby tager skade af at skrige sig i søvn. Se evt denne artikel http://www.flerlinger.info/sider/spaedboern/soevn/godnat_og_sov_godt.htm
I bogen “fantastiske forældre” af Margot Sunderland er der et afsnit hvor man kan læse at scaninger af rumænske børnehjems børn som har fået lov at skrige sig i søvn har et underskud i den sensitive del af hjernen. Det er den del af hjernen jeres små poser skal bruge for at forstå andre mennesker, kunne sætter sig i andres sted og hjælpe og støtte andre.
Jeg håber inderligt at I vil forstå mit indlæg korekt og rette op på jeres søvn ritualer. Små børns vigtigste behov er tryghed!
Jeg synes det er noget værre pjat og pis at sige, at nu er baby sulten, baby for ikke mad. nu er baby tørstig, baby for ikke noget at drikke.!!
Der er sgu da ikke nogen af dem herinde som har skrvet deres unger kommer i seng uden NAT flasken.. Eller aftens mad. Men når du nu ved så meget om børn’s tanker og undersøgelserne af dem, så ved du vel også at børn har et BEHOV for at ligge og skrige eller brokke sig, inden de sover. de har været en laaang dag igennem, lært og haft en masse indtryk, som de lige skal fordøje, lige finde roen i sig selv..Og når et barn utallige gange rejser sig op og står og skriger, skaber sig, så det hysteri. Børn med faste aften retualer og der så kommer i seng, efter man lige har sunget og hygget, de vil fortsætte med at blive forkælet . fortsætte med at synge, osv..
Det jeg gør er at synge stimulere i løbet af dagen, ingen sang eller historier om aften.. jo måske en lille nat sang mens han for flasken, men det er det.. også sætter jeg ham i seng og snakker til ham, at mor elsker dig vi ses i morgen, osv osv. jeg SNAKKER til mit barn, ingen tavshed.!
Jeg ligger ham ned, snakker STADIG.. Nusser ham fjoller lidt med dynen om ham, siger putte putte putte.. og hehe, tit tit.. 🙂 så det er dejligt hyggeligt at komme i sengen.. snakker lidt til ham. og går ud.
Han snakker lidt siger lyde , tumler rundt med dynen.. Og Snooooork!! Så sover han.. Eller har vi en dårlig aften. og han skriver. og skaber sig. så for han 3 min. Går ind sætter ham om i sengen, forfra med putten snakker , siger skatte mand du skal sove nu.. mor er lige inde i stuen.. 🙂 Dynen om ham (dog ingen fjolleri) og går ud.. 🙂 Han mærker mig, og HØRE mig.. Jeg kan også finde på at larme lidt i stuen, så han ved jeg er lige derinde.. 🙂Men det er sådan det virker bedst for os.. 🙂
Der er stor forskel på om baby brokker sig lidt, eller skriger så meget at han/hun kaster op. Jeg synes ikke der er noget galt med din aften rutine, mit barn brokker sig også engang imellem 🙂 og det skal han da bestemt have lov til. Han får bare ALDRIG lov at skrige sig selv i søvn.
Jeg tror bestemt du har ret i at små børn også har brug for at koble af og ligge for sig selv for at fordøje dagens indtryk. Men der er altså ingen børn der har behov for at skrige til de kaster op, uanset alder.
Mht om børn kan “lære” at kaste op på komando, tja.. det må enhver jo tro hvad hun vil. Jeg synes jo bare at man måske skal stille sig selv det spørgsmål, at hvis barnet har lært at kaste op når det har brug for opmærksomhed, hvor kommer den lærdom fra?
@*SmiiiiiiL* wrote:
@lulaura wrote:
øh nå… så nu må jeg ikke sige mere eller hvad?’
Et barn på 8½ måned fremprovokerer ingenting.. Ihvertfald ikke opkast..
ihvertfald ikke i min verden….jo må du meget gerne der er bare ikke mere og disktere ??
Derfor slut, 🙂
Hver sin mening..
Måske ikke lige frem i 8 ½ mdrs alderen,. men tror heller ikke vi ska meget længere frem end et par måneder.. de forstå mere end vi tror,.Det kunne jo være at andre ville deltage i debatten jo.. 🙂 Du er velkommen til at stoppe, men derfor er der da mere at diskutere.. Det er vel ikke op til dig at afgøre…
Nej, børn på 1 år fremprovokerer ikke opkast.. De handler og agerer udfra behov. Det er så min mening… Og oplevelse der er kommet af at arbejde med børn i 10 år…
Jeg har brugt op ned metoden fra sovecoach..
Det er ikke en metode hvor barnet skal græde sig selv i søn..
men jeg må sige.. at basse fandt lidt ud af det.. men gav op til sidst..det er at man har ens ritual.. og putter..
græder barnet.. tager man det op.. og trøster barnet..
når barnet stopper med at græde putter man barnet igen..Græder barnet igen.. tager man barnet op igen og trøster barnet ind til det er faldet til ro igen.. osv..
til sidst giver barnet op og ligger sig ned og kigger eller sover..
ligger barnet og kigger.. går man væk fra sengen ( men man er i samme rum) ind til barnet sover.. så går man ud..ind til hvor det tidspunkt kommer hvor man kan ligge barnet og gå ud af lokalet..
det er sådan jeg har gjort..
og jeg synes det har været super godt…basse har ikke ville sove selv.. og er vågnet om natten..
det gør han ikke mere..men jeg synes det er synd at barnet bliver så ked af det at det kaster op..
det gjorde C.. fordi hun bare ikke ville sove..med hende gik jeg ind og ud af lokalet hver 2 min.. ind til hun sov..
det gjorde jeg de første 3 dage..
4 dagen gik jeg ind hver 3 min
5 dagen hver 4 min og
6 dagen hver 5 min og
7 dagen hver 6 min
og så kunne hun sove selv..I virkeligheden forstaar boern langt mindre, end vi tror :O)
Det kan nemt opfattes, som om det modsatte er tilfaeldet, men i den alder har mennesket slet ikke hjernekapacitet til at planlaegge og agere saa bevist, at det kan planlaegge, at nu vil jeg kaste op, fordi saa kommer min mor. Det er deres frontallapper i hjernen slet ikke udviklet til at kunne endnu.
Det at barnet kaster op er en automatisk betinget reaktion som sker i deres nervesystem, naar de bliver tilstraekkelig ophidsede og de kan ganske enkelt ikke goere for det.
Det starter med et basalt behov for noget – fx for mad, naerhed fx hudkontakt med mor eller andet. Barnet kan ikke andet end at graede, hvad skulle det ellers goere? Det kan ikke gaa, det kan ikke tale, det er ganske enkelt fikseret i sin egen krop. Saa det skriger mere og mere, indtil smerten gaar vaek, det er det eneste det kan. Heldigvis kan det skrige – saa er chancerne for sund udvikling og endda overlevelse stoerre.
Det er desvaerre ikke en viden man faar udleveret paa vej hjem fra foedegangen – saa derfor kan det vaere rigtig svaert at vide, hvad der egentlig sker og hvorfor, og hvad man kan goere ved det, og det er rigtig haardt, naar man ikke ved, hvad fanden man skal goere for at hjaelpe sit barn.
Ja, “Godnat og sov godt” virker forstaaet paa den maade, at barnet holder op med at skrige – men ikke paa den maade, at barnet faar stillet sit behov og dets smerte gaar vaek – desvaerre, hvis bare det var saa simpelt, der skal helt andre metoder til, som allerede naevnt.
Gid fanden havde den bog, saa al verdens moedre ikke skulle forvolde mere ufrivillig og unoedvendig smerte paa deres elskede boern.Kys herfra til jer og jeres unger ;O*
jeg kan heller ikke få min mindste dreng til at sove hvis jeg bare ligger ham skriger og græder han også helt vildt så jeg vugger ham hver gang og når jeg tror han er faldet i søvn og han ik helt er nogle gange så kan jeg vugge forfra igen får ondt i armene af det og er træt af det mange gange men vil bare ik have han skriger og græder helt vildt.
og er nok dumt jeg er begyndt og vugge ham så får han den dårlige vane og vænner sig til det og er nok min egen skyld har også prøvet og trille ham i barnevognen men hjælper ik han skal bare vugges andet virker ik.. kun når jeg går ture med ham kan han godt falde i søvn men der vugger barnevognen jo også lidt… hvad kan jeg ellers gøre…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.