Sofies vej til verdenen!

Hej piger.
Her er omsider min fødselsbeskrivelse om Sofies vej til verdenen.
Den er skrevet til hende, så det derfor det lyder lidt mærkelig hvis det er :blink:

Det hele starter ved det sidste jordemor besøg jeg var til tirsdag den 08.03.2011. Der fortæller jeg hende at jeg havde mange problemer med mit bækken – faktisk så mange at jeg ikke sover om natten, og derved ingen energi eller kræfter har overhovedet. Vi snakker lidt frem og tilbage, og det ender med vi ringer til Randers sygehus, for at aftale en tid til samtale om at jeg kan blive sat i gang. Vi får en tid til om torsdagen den 10.03.2011.

Torsdag den 10.03.2011 kl. 14.00 møder vi oppe på sygehuset som aftalt. Vi snakker først lidt omkring hvordan jeg har det, hvorfor jeg ønsker at blive sat i gang og sådan. Herefter skal de scanne for at se hvordan du har det, hvor meget fostervand der er og sådan. Her finder vi så ud af til vores alles store overraskelse at du ligger med måsen den forkerte vej og at du var en meget stor pige. Du blev vægtscannet til 4200g. Og nu hvor du ligger med måsen nedad OG at du er en stor pige, så ville det være helt umuligt for mig at få dig ud selv. Så derfor får vi afvide at du altså skal til verdenen ved et kejsersnit. Jeg begyndte straks at græde – da det jo altså ikke lige var den måde jeg havde drømt eller regnet med at du skulle komme til verdenen på, men sådan var situationen nu engang – og der var jo ikke rigtig andre muligheder. Vi fik en tid til kejsersnit – dagen efter kl. 8.00 skulle vi møde på fødegangen. Shit! Min første tanke var at det var vildt at vi om under et døgn var blevet forældre igen – og denne gang til en skøn lille prinsesse som vi havde gået og glædet os meget til at møde. Vi fik afvide vi skulle gå op på fødegangen og få lidt information omkring det at få et kejsersnit og at vi skulle snakke med en narkose læge. Vi går derop og får snakket med de forskellige, og føler os ret afklaret med at det skal være et kejsersnit. Herefter køre vi hjem igen, får pakket tasken til sygehuset med ting til os to, får pakket en taske til storebror Viktor som skal overnatte hos Farfar & bedstemor så far & mor kunne få en lang god nattesøvn og være friske til din ankomst.

Fredag den 11.03.2011 kl. 8.00 møder vi ind oppe på fødegangen. Jeg var ret nervøs men vi bliver taget pænt imod og vist ind på en stue. Inde på stuen ligger der sygehus tøj til mor og grønt “operations-tøj” til far. Vi tager det på og jeg ligger mig i sengen. Herefter får jeg målt blodtryk, lagt kateder og lagt drop. Kl. 9.50 bliver jeg kørt ned mod operationsstuen. Først kommer vi ind og ser stuen, derefter kommer jeg op på operationsbordet at sidde, og får tilsluttet div. Ledninger og lagt rygmarvsbedøvelse. Rygmarvsbedøvelsen stikker de forkert et par gange, men da de endelig rammer det rigtige sted – ja så går det stærkt! I det sekund de rammer rigtigt, bliver mine ben varme og max. 10 sekunder efter er de helt følelsesløse. Under et minut efter er jeg helt følelsesløs fra brystbenet og ned til tæerne. Så bliver der dækket for med et grønt forhæng foran mit hoved så jeg ikke kan se hvad de laver, far kommer over og sidder ved siden af mor og derefter bliver maven sprittet af og så går de ellers i krig med at få dig bragt til verdenen. Kl. 10.08 skære de maven op og kl. 10.12 er du født. De kommer hen og viser dig til os, – og der ligger den smukkest lille prinsesse, med det fineste sorte hår og som ligner sin storebror på en prik! Herefter tager dig derefter med ud i baglokalet for at tjekke dig og give dig en dyne omkring dig osv. – far går med derud imens du bliver tjekket. Da de er færdig med at tjekke dig, kommer far ind med dig igen, og imens mor bliver syet sidder i lige ved siden af mig. Vi er begge så stolte og så glade – vi er begge rørt til tårer. Du var så lille, så fin – så perfekt! De sødeste mørke øjne, det fineste sorte hår, 10 fingre, 10 tæer! Kl. 10.44 er de færdig med at sy mor, og vi bliver kørt tilbage til stuen på fødegangen hvor vi skal være indtil bedøvelsen er forsvundet. Her bliver du vejet, for hvis du vejede over 5000g så skulle du ha’ lidt andet mælk end mors, da du så intet ville ha’ tilbage af den madpakke som du havde gemt til rejsen fra du lå i mors mave. Her blev du vejet til 4680g – en stor dejlig pige, men ikke så stor at du skulle have mere end mors bryst. Så vi ligger dig til, og du sutter som du skal med det samme. Her ligger du i 1 times tid ca., men så begynder mor at få meget ondt pga. bedøvelsen er ved at forsvinde – trækker i den røde snor på stuen, og straks kommer en jordemor. Jeg forklare dem hvordan jeg har ondt osv. Og det viser sig så at livmoderen ikke har trukket sig ordentlig sammen endnu. Desværre resultere det i at jeg skal have lagt et ve-drop som sætter gang i nogle veer, som derved vil trække livmoderen på plads igen. Det viser sig også at der stadig gemmer sig en del blod derinde, som har sat sig fast, og det må de så stå og trykke løs på maven for at få ud. Imens alt dette sker, ligger du over på fars mave og i snupper jer en dejlig lur.
Herefter bliver du tjekket, vejet, målt og får tøj på. Du får topkarakter i alle 3 tests, du måler 54cm og vejer 4680g.