Altså, nu er det jo oppe i medierne, alt det med at grundlaget for krigen i Irak skal granskes.
Er jeg den eneste der bliver lidt harm?
Beslutningen om at sende vores soldater i krig, er jo en beslutning der er vedtaget af de folkevalgte politikere i folketinget. Folk er døde eller har mistet en elsket på grund af den beslutning. Og nu synes jeg det virker som om at man “trækker i land” for at blive populær.
Men for mig, som sidder og mangler min mand, ja så er det faktisk lidt provokerende… Jeg ved at der er en udbredt holdning blandt DKs befolkning om at krig er noget skidt, men på den anden side, så har de jo selv været med til at vælge at vi skulle sende styrker derned, og ja, jeg synes ikke man kan være bekendt at sige at alle dem som har ofret sig har gjort det til ingen verdens nytte.
En bekendt af mig fortalte, at han til flagdag sidste år blev spyttet i hovedet og kaldt barnemorder, fordi han bar sin uniform i metroen på vej derind… Og det var overraskende for ham, eftersom han kun havde oplevet taknemmelighed og glæde fra afghanernes side under sin udsendelse… Han havde en sær fornemmelse af at måtte undskylde for noget, som rent faktisl havde gavnet en masse mennesker i nød.
Hvad mener I om det? Synes I det er fair?