-
ForfatterIndlæg
-
12. januar 2009 kl. 6:50 #5391394
Anonymous
51552 IndlægHejsa 🙂
Jeg er lidt på herrens mark her. Så jeg skal lige høre nogle erfaringer og råd 😀 ?
Sebastian startede i dagpleje d.8 dec- og allerede d.9 dec var han der selv, men jeg hentede ham så til middag. Han er så langsomt blevet trappet lidt op med at være der længere, og det er gået super ! Dagplejemor holdt så ferie fra d.19 dec- d.6. jan. hvor Sebastian så var over hos hende d.6 og det var gået perfekt. Jeg bliver så ringet op d.7. fordi dagplejemor er syg- jeg vælger så at holde ham hjemme da jeg selv først skal starte i skole d.14. Fik så at vide vi ville blive kontaktet når hun var blevet rask.
Nu starter jeg så i skole på onsdag og dagplejemor er endnu ikke rask. Og vi har jo ingen anelse om hvornår hun bliver det. Så hvis hun stadig er syg onsdag skal Seb jo i gæstedagpleje- han har aldrig mødt hende, og jeg har aldrig mødt hende (ved godt det er normalt at man ikke møder gæstedagplejen specielt), og chancen for at han har mødt de andre børn hos hende er jo heller ikke særlig stor.
Jeg må ærlig indrømme at jeg ikke er meget for at sende ham afsted en helt dag – Jeg skal møde i skole kl.8 og har først fri kl.15 – det ville jeg jo heller aldrig gøre selvom det var hans fremtidige dagplejer.Det skal lge siges at juleferien har taget MEGET hårdt på ham. Vi var på falster hos familien hele ferien. Han sover ekstremt dårligt nu og vil ikke have man går fra ham når han er puttet. Sådan har han aldrig været før..
Jeg overvejer så at ringe og spørge om vi evt. kunne komme på besøg hos gæstedagplejen her imorgen, bare så vi begge har set hende lidt. Men min “frygt” går også lidt på at hans rigtige dagplejemor så er rask torsdag og så skal han et “nyt” sted hen igen.. Det må da være vildt forvirrende for ham?
Så mine tanker går lidt på at tvinge manden til at tage fri onsdag hvis det er nødvendigt, og også torsdag og fredag hvis det er nødvendigt. Han kan så arbejde hjemmefra, men han får ikke lavet lige så meget som på arbejdet. Torsdag har jeg godt nok fri kl.10, så der kommer jeg hjem og kan tage Seb, så han kan arbejde.
Jeg er bare lidt i tvivl om jeg er for pylret eller hvad ?
Er det mig der er meget pylret ?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.