Status herfra, godt nyt, dog med et lille men…

Jeg har gået stille med dørene herinde, jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig har orket, at involvere alt og alle, men idag er der sket noget, som gør, at jeg har brug for at dele det med jer.

Efter en længere periode med stilstand, fik kæresten og jeg mulighed for at fortsætte behandlingen i det private, vi har betalt for 3 forsøg, og har netop afsluttet det 1. forsøg. Jeg skulle så have taget blodprøve idag, for at få svar på hvordan det var gået.

Det er med blandende beskeder herfra, jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte eller slutte, men sagen er den, at jeg er konstateret gravid. Mit hcg-tal, ligger dog lige lidt i den lave ende, så de vil gerne at jeg får taget en blodprøve igen om en uge, altså på torsdag, denne kan jeg så få svar på fredag d 8 juli.
De gjorde meget ud af at forklare mig, at det ikke var fordi de var bekymrede, men det mere var for en sikkerheds skyld.
De gjorde også meget ud af at forklare mig, at jeg er gravid, og det er der ingen tvivl om. Men de bliver nødt til at sikre sig, at det går den rette vej, og udvikler sig som det skal.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det, det er jo fantastisk at være gravid, men jeg er så angst for, hvor det ender, så jeg tør simpelthen ikke at være glad endnu, men samtidig føler jeg heller ikke rigtig at jeg bare kan give mig til at tudbrøle, jeg er jo gravid.

Jeg kan dog ikke lade vær med, at tænke på hvor det sidst endte da jeg fik samme besked om, at mit hcgtal ikke var højt nok, der døde fosteret. Men på den anden side er jeg aldrig blevet konstateret gravid, så hurtigt i forløbet. Jeg har altid fået at vide, at hcg-tallet ikke var højt nok, og de kunne hverken be- eller afkræfte en graviditet. Men de har jo et klokkeklart svar til mig, som jo er at jeg er gravid. Da fosteret døde, var det jo gået galt fra start, men det er det jo slet ikke nu, alt er som det skal være, jeg er gravid, de skal bare sikre sig med livrem og seler. Det vil sige, at jeg er 4 uger henne idag, så det er ikke meget, hold op hvor jeg håber at jeg får lov til at beholde denne gang. Jeg har brug for at dele min glæde med jer, og jeg har brug for at tænke, at den selvfølgelig bliver hvor den skal, og jeg har brug for jeres støtte, hvis det går galt, derfor vælger jeg efter overvejelse, at dele det med jer herinde.

Men det bliver en laaaaang uge.