Svært ved tanken om vuggestue!!

Jeg har simpelthen så svært ved tanken om at min lille ‘baby’ skal i vuggestue til næste år, kan slet ikke klare at tænke på andre skal have ansvaret for hende, synes det er hamrende hårdt.

Jeg prøver selvfølgelig at se ‘fordelene’ i det, mere tid til mig selv inden lillebror kommer, sikkert også mere kvalitetshygge fordi vi ikke er sammen 24/7, men hvor jeg dog synes det er hårdt.

Er der andre som har haft/har det sådan?
– Hvad har I gjort, faldt det bare naturligt ind når de først var startet, elle var savnet stort? hentede I tidligt? eller var det i sidste ende skønt at de kom lidt ud?

Jeg forsøger virkelig at tænke positivt, men nøj hvor kan jeg tude over tanken, men jeg VED også Emily ville nyde SÅ meget at komme ud blandt andre børn, når vi er sammen med andre med børn er hun helt opslugt af dem, og når vi handler ind kigger hun laaangt efter andre børn også.