Hej piger,
Nogle venner af min svigerfamilie mistede deres ufødte dreng Alfred for et par uger siden. Af endnu ukendte årsager døde han omkring uge 33 i sin mors mave, blev født for en uge siden og begravet i går. 🙁
Jeg kender ikke hans forældre personligt, men det rører mig alligevel dybt. Det er ubegribeligt og ulykkeligt. Så i dag tænder jeg et lys for lille Alfred, der levede et kort men trygt liv i sin mors mave. Han nåede at påvirke mange, helt uden at have mødt dem, og vil altid være elsket og husket.
Hvil i fred, lille Alfred.