Tanker, damp og gråd.

Jeg bliver lige nød til at få ldit luft for en masse..

For det første så går jeg altid på listetæer i december. ALT går galt i december men 7-9-13 i år er ingen døde.. Ja, døde..
20. december 1995 døde min morfar
26. december 2003 døde min farfar
7. december 2007 døde min mors veninde
6. december 2008 kørte min bedste ven galt og lå i koma til 23. december.

JEg kan simpelthen slet ikke nyde måneden, fordi ejg “forventer” der sker noget forfærdeligt!

---

Det andet er en lang historie.
EJg holdt fødselsdag i november for mine venner. Vi er en flok der gør ALT sammen. 14 dage efter min fødselsdag ville drengene så have en herre-weekend hvor de skulle i byen selv, hvilket jo også er helt okay.
Nu har den ene så inviteret Roy til fødselsdag i næste weekend og Roy spurgte om det igen var uden piger hvortil han svarer “ja, det er det”.. Lidt efter siger han så “Maria (hans nye kæreste) glæder sig også til at møde mine venner”
Roy spørger om han ikke lige sagde det var uden piger? Og jo det var det, men hans kæreste skal jo møde hans venner.
Jg føler mig virkelig trådt på. Så er jeg ikke en ven eller hvad? Og hvorfor må hun komme med når ingen af de andres kærester må? Vi gør ALT sammen!

OVENIKØBET har han været så “fræk” at spørge om hun må komme med nytårsaften som holdes hos Roy og jeg. Hvorfor skulle jeg lukke en pige ind i mit hus jeg aldrig har mødt! Hvis han ikke vil have mig med til sin fødselsdag! IHHH!

---

Det sidste er min tid som soldat. Jeg tænker SÅ meget over det lige nu da to venner skal afsted igen og lige er blev kaldt til første møde.

Jeg nåede jo ikke at blive udsendt. Jeg føler ikke jeg tog min del af læsset og jeg ikke kan kalde mig en rigtig soldat. DEt gør virkelig ondt. Jeg føler virkelig jeg svigtede min deling dengang, “bare” fordi ejg blev gravid. I dag er ejg jo lykkelig for jeg har Maja og jeg tror virkelig på nogen har holdt hånden over mig og det var derfor ejg blev gravid og fødte den dag jeg skulle have været udsendt, men aligevel.
Og nu skal de så afsted igen, de kæmper virkelig og gør SÅ meget for både Danmark og Afghanistan, men jeg sidder bare her og kalder mig soldat uden at have taget min del af slæbet..

Det var ikke meningen jeg ville ynke i dette indlæg. JEg har bare brug for at få luft. Det er ikke det samme som at skrive det i dagbogen, da jeg føler jeg “snakker” med noget når jeg skriver det her..