Tekst og kunst-interesserede!

Jeg vil gerne dele en tekst, som jeg er stødt på, med jer. Hvad synes I?

Ordet og
–

-hvad så:

I begyndelsen var ordet, og ordet var Vi, og ordet var Vores, for ordet var Os. Og sådan var ordet i mørket fra begyndelsen, forud skabt som det sidste og afslutningen på alt, for det første skal blive det sidste, ligesom meget af det sidste skal blive det første. Sådan var Vi i begyndelsen.
Og ordet blev kød og tog bolig iblandt Jer, og ordet var Jeres, og I var i lys. Og I var et ord og et bogstav af vI, og Jeres var verden i lighed og fred. Og Vi blev til I, blev til Jeres og Jer, for at I måtte skinne i mørket og lade Os vide at tiden var kommet for mørket, i lyset af lighed at kende sig selv.
For til sidst at erkende at I havde forudsat mørket og Os fra begyndelsen. For først at forstå Jer, og fatte den tanke at Jeres er Vores, men intet af Vores er Jeres. For til sidst at forstå at I intet erkender fordi I ikke forstår at Vi har kendt Jer fra begyndelsens mørke. For først at erkende at det sidste skal blive det første, og at cirkelen aldrig er sluttet.
Hvorfor det? Fordi Vi siger det.
Fordi et får siger MÆH. Og fordi I alle er MÆHnnesker. Og fordi I bræger i flok, og taler utroligt forskelligt om lighed.
Men hvad er lighed i virkeligheden? Et ord, der virker fordi I alle bestemmer at Ordet er virkeligt. Og Ordet blev kød. Og kødet blev menneske. Og mennesket levede iblandt Jer til dagen hvor døden tog livet fra kødet. Det døde menneskekød er det, som Vi og I kalder lig. Og det som gør liget til lig, er det, som gør at de levende ikke er lig. Og det som gør levende mennesker levende er, at handling og ord i samklang siger: Vi er ikke lig, men virker ligesom levende mennesker. Og det døde kød er modsat det levende -det er ligets lighed.
Og fårene flokkes om ordet og, imellem Os og Jer andre.

-så videre:

Og mennesker, fårede og hvide og bløde, som skyer der hænger på himlen, brægende lystigt og éns i bred, mangfoldig debat, stopper som oftest ved ordet og. Og på den anden side af ordet ser de bukkene -og fordi de andre er bukke, går fåremennesket ud fra, at de andre bukker sig for fåret.
‘Og’, siger fårene så, ‘Vi er Jeres forudsætning, I bukkende bukke, for uden Os ville I intet have at beklage Jer over. I er idioter, der tror at den mangfoldige mængde af Os, fårene, de rene, bløde og brægende lader sig undertrykke af Jeres enshed. Og Vi håner Jer med Vores mangfoldige MÆH!
For Vi er alle MÆHnnesker! Alt i staten fra starten af storhed (I siger nej, selvom I alt i alt også er det).
Ja, Vi er alle MÆHnnesker! Fælles i flok bærer Vi Jer frem (for I er båret af Os, om I vidste det).
Og Vi er alle MÆHnnesker! Hver og én er Vi unikke, bløde, fårede skyer (bortset fra Jer, der fejler).’
Og ved lyden af det fårede bløde bræg vender bukkene deres horn fra den anden side af og hen imod de fårede mængder. Og bukkene ser så at de selv er til stede på den ene side af og. En ting som de ikke var opmærksomme på, før de blev mødt af den bølgende brægen fra fårene på den anden side. Og så siger de så, de hornede bukke:
‘Vi er ikke får som Jer, og ulig Jer får Vi ingen stemme ved fælles enig uenighed. Videre!
Bukker Vi Os fordi Vi er bukke, så forsker I vel i manglende forskel, I brægende bløde- og ikke så fåmælte får?
I siger: ‘Ordet er Vores!’, men Vi ved at ordet er Jeres. Så I siger det modsatte af det som Vi ved’.
Og således vil fårene bræge fra deres side af og i evighed, indtil bukkene stanger tilbage.
Og fordi får og buk ikke vælger ord på éns manér, da er forskellen imellem dem virkelig, og derfor opstår og. Og ordet er blot konsekvensen af et valg som hver har taget.
Fåret vælger at sige: Vi er forskellige, og derfor er de éns.
Bukken vælger at sige intet, ind til fårene bræger buk Jer for Os.
Og fordi valget er forskelligt var de forskellige fra begyndelsen, omend de ikke vidste det da, for da var de sammen i mørket. Men i lyset af den gryende dag ser alle dyr hver deres og, således forstår de forskellen imellem sig selv og de andre. Og hvem siger ‘Vi er alle lige’ i lyset af en gryende forskel, og hvorfor?
Og hvad så? Og så videre.