Thekla Nældes vej til livet

Thekla Nældes vej til verden.

Det startede med, at jeg var gået henholdsvis 14 eller 17 dage over tid, og jeg derfor skulle ind om mandagen d. 3/8 og få sat fødslen i gang. Jeg havde det rigtig skidt med det, og ønskede egentlig lige at få et par dage ekstra at løbe på. Så da jeg meldte mig på Herlev Svangregang, fortalte jeg det til den jordemoder, der skulle sætte mig i gang. Hun havde ikke fået at vide, at jeg havde ringet ind til fødegangen, og tog derfor ikke min bekymring så alvorligt. Det var jo ligesom berettiget, at jeg skulle igangsættes. Jeg havde ærligt talt lidt ondt af hende, hun virkede ret distræt og var nervøst anlagt, så tænkte at det var lidt synd for hende, hvis jeg lavede et stort postyr ud af det. Men jo, jeg havde det særdeles skidt med det, og var derfor ikke så samarbejdsvillig.

Det started med at jordemoderen undersøgte mig, og jeg var 1½ cm åben og havde ½ cm livmoderhals. Hun regnede derfor med, at hun kunne tage vandet om eftermiddagen, og jeg fik lagt en stikpille op og fik løsnet hinder. Efterfølgende lå jeg og kiggede ud af vinduet fra 16. etage – og det var ikke videre spændende. Derfor besluttede min kæreste og jeg os for, at tage et smut ned i byen og få os noget at spise. Vi skulle blot være tilbage inden kl. 14, hvor jordemoderen igen ville undersøge mig. På tilbagevejen gik jeg de 16. etager op, men heller ikke det fik sat gang i noget.

Kl. 14 kom jordemoderen og undersøgte mig endnu engang med CTG og indvendigt. Jeg havde nu åbnet mig til 3 cm, men stadig ½ cm livmoderhals. Jeg får en stikpille til, og spørger jordemoderen, om jeg ikke godt må tage hjem igen (jeg havde det jo stadigvæk dårligt med igangsættelsen), og så komme tilbage i morgen tidligt, til en ny omgang stikpiller. Det får jeg lov til. På CTG’en kan vi se, at mine plukkeveer bliver mere regelmæssige, men ikke smertefulde. Jeg tager til kaffe hos en veninde, der bor lige ved siden af hospitalet, om min kæreste tager hjem og henter Melvin i vuggestuen.

Omkring kl. 18 cykler jeg fra min veninde fra Herlev til Kbh. NV en tur på godt 9 km. Jeg når kun lige at komme inden for døren, da plukkeveerne begynder at nive en smule mere. Jeg sidder og ser fjernsyn med Melvin, da jeg efterhånden må lave vejrtrækningsøvelser. Melvin er så sød at holde mig i hånden, og puste med (ih, altså den lille mand :)).

Melvin bliver puttet kl. 19:30 og jeg må efterhånden begynde at gå rundt, for at lindre smerterne.

Kl. 20.15 tager jeg to panodiler og smider mig ind i sengen, med besked fra kæresten om at jeg ikke må larme, da jeg så vækker Melvin (hvad er lige det for noget, at sige til en fødende kvinde??) Skørt, altlså…

Kl. 21:00 tager panodilerne ikke længere smerten, og jeg ringer til fødegangen, som indvilliger i at se mig. Der er cirka 4-5 min. mellem veerne, som dog kun varer 50 sek. Der bliver ringet til svigermor, som skulle passe Melvin. Jeg forsøger at pakke sagerne til sygehuset, men kan kun med nød og næppe bevæge mig fra sengen op til køkkenstolen.

Kl. 21:30 svigermor ankommer. Jeg skynder mig ned i hendes taxa inden taxachaufføren ser at jeg skal føde (det var nat, og regnede), og lige imellem to veer. Blot 500 m. inde i kørslen finder taxachaufføren ud af til sin skræk, at jeg skal føde. Han siger, han tager motorvejen. Det passer mig fint.

Kl. 21:45 ankommer vi på Herlev Hospital. Jeg får en ve på vej ind af døren og må sætte mig på en stol. SOSU’en spørger om jeg har presseveer. Jeg tænker, hvorfor hun dog i al verden stiller mig et spørgsmål midt i en ve. Nej, der er ikke presseveer, bare gode gedigen omgang smertefulde veer. Inde på fødegangen er der vildt panik. Der er alt for mange fødende, og alt få for jordemødre og fødestuer. Derudover, kender jeg samtlige af de mennesker, der sidder i venteværelset. Johanne og Mads fra Melvins vuggestue, og dem jeg blev sat i gang med tidligere på dagen. Surreel oplevelse…

Kl. 22:00 Ind på en stue og blive tjekket. 5 cm åben og ingen livmoderhals. Jeg er åbenbart akut, og der er ingen stue eller jordemoder til at tage sig af mig. Heldigvis vil de gerne se mig ude på Glostrup Hospital. Der bliver ringet efter en taxa, men vildt panik da min journal og vandrejournal ingen steder er at finde.

Kl. 22:10 bliver fragtet i kørestol af en SOSU ud på parkeringspladsen. Det regner på mig, og jeg har hele tiden veer. Speciel oplevelse. Vi venter, og efter et stykke tid, kommer taxaen. Inde i taxaen siger chaufføren, at han ikke har set noget lignende. Han er indvandrer og kan ikke snakke dansk så godt. Kigger sig panisk i bakspejlet hver 30. sekund. Jeg har bare veer.

Kl. 22:45 ankommer vi til Glostrup Hospital. En jordemoder står klar til at tage imod os. Vi får stue 8. Jeg bliver undersøgt. Går fra 4 cm til 6 cm. under en ve konstaterer hun. Det kommer til at gå stærkt. Får lagt klyx, og skal skide. Tænker: hvordan går man det med konstante veer?

Kl. 23:15 Jeg bliver nød til at få smertelindring. Giv mig min Epi NU!. Får lov til at få lattergas. Det er en klam fornemmelse, men hjælper efter et par gange.

Kl. 23:45. Lattergasen virker ikke mere. Det gør for ondt. Ringer igen efter jordemoderen. Hun kommer ind. Tjekker – jeg er 8 cm åben. Hun gør klar til et tage imod Thekla.

Kl. 00:01 efter 3 aldeles smertefulde og rædselsfulde veer skal jeg presse! Men ingen veer! Får at vide, at jeg ikke må presse, men skriger jeg skal. Får at vide, jamen Maluna – så – PRES!

KL. 00:05 kommer første presseve. Jeg presser. De siger jeg skal gispe. Tænker: hvordan???

Kl. 00:11 melder Thekla sin ankomst. Hun har snoet navlestrenge to gange rundt om halsen. Hendes apgar er 7/1 og 10/5. Hun vejer 4246 gr. og måler 54 cm.

Kl. 0:15 kan mærke jeg stadig vil presse, men ingen presseveer. Presser dog alligevel. Moderkagen kommer 5 min efter. Ingen bristninger, men jeg har alligevel mistet næsten 1 l. blod.

Efter 3 timers observation, bliver vi sendt retur til Herlev Hospital, hvor vi skal barsle. Igen med taxa – det er ikke i orden. Vi ville gerne have haft sygekørsel. Jeg bliver en smule mopset. Taxachaufføren siger igen, at han aldrig har prøvet noget lignende.

Det var Theklas noget specielle vej til verden. Der er masser af stof at bruge til en kommende konfirmations- og bryllupstale, når den tid kommer.