Er det kun mig som indimellem kan tudbrøle over det ar der sidder lige der i ved?
Jeg ved godt der er kommet noget skønt ud af det, men jeg er bare så æv, for føler mig ikke rigtig længere, altså hel i den forstand..
Føler det er en kæmpe last for mig, hver gang jeg kigger på det og føler mig dessideret grim med det 🙁
Kæresten siger ej man kan næsten ikke osv. JO MAN KAN, og det ligner bare jeg er skåret over midt på..
Måtte lige ud med det.. Og høre om andre har haft det på samme måde?