Hej piger!
Jeg har lige et par spørgsmål…
Milas er jo født 29+1, og er enormt tryghedssøgende. Især om natten, han vil simpelthen ikke ligge selv. Det er også okay, vi imødekommer jo selvfølgelig hans behov for tryghed, og siden vi er kommet hjem fra sygehuset, har han trofast ligget på mit bryst hver nat. Sundhedsplejersken foreslår, at vi går med ham i viklen en del, da det vil give ham den stimulation og de bevægelser han ikke fik i maven, og det vil forhåbentligt give ham mere ro om natten. Det har bare overhovedet ikke hjulpet, han elsker at være i viklen, og falder stort set til ro med det samme. Synes dog, at han har været meget mere urolig om natten den sidste uges tid, nu vil han ikke ligge hos mig længere, han vil stort set bare vugges i armen hele natten = ingen søvn til mig. Igår tog manden ham, så jeg kunne få lidt søvn. Men i nat, har jeg også måtte sidde inde i stuen med ham det meste af natten.
Så vi overvejer, at købe en slyngevugge til ham. Da det måske kan hjælpe ham til at sove bedre. Er der nogle af jer, der har erfaring med det?
Har jeres børn også været enormt tryghedssøgende?