Tjekskema til dit barn…[/

Tjekskema til dit barn…

Hvorfor syg ?

Der kan være mange årsager til, at dit barn bliver syg.
Eller for at sige det på en anden måde: der er aldrig kun én faktor, som spiller ind. Et barn får ikke influenza, hvis barnets slimhinder, som skal afværge en virus, fungerer optimalt, hvis immunforsvaret er i top og alle kropsfunktioner står parat til at modsætte sig den fremmede indtrænger.
At et barn får eksem skyldes ikke farvestoffer alene, men også alt mulig andet: er der andre større belastninger, hvordan var forstertilstanden, hvilke gener barnet har fået med i bagagen og om kroppen kan håndtere de mange belastninger af den lille lever.

Et menneskes organisme fungerer ved hjælp af tusinder af processer, som indenfor snævre grænser skal opretholde sundheden. Kroppen forsøger at opretholde en indre ligevægt, også kaldet homøostase. En dynamisk tilstand, hvor processerne i kroppen ændrer sig alt efter hvilke påvirkninger, den udsættes for.
Kroppen vil hele tiden forsøge at tilpasse sig de forskellige påvirkninger. Det kan være kulde, hvor blodkarrene i kroppen trækker sig sammen, for at holde på kropsvarmen eller ophostning af slim fra bronkierne på grund af infektion eller forurening. Begge dele en naturlig og hensigtsmæssig reaktion.
Men belastningen kan blive større end kroppen kan regulere – kroppen må ty til abnorme foranstaltninger – der opstår sygdom.

For at gøre det overskueligt for dig og finde de belastninger, netop dit barn kan være belastet af, har biopater og phytoterapeuter altid opdelt belastningerne i grupper.

Tjeklisten
Tjeklisten kan måske give dig et praj om, hvor du skal sætte ind, og hvor du let kan ændre på et problem.
For at undgå sygdom eller for at hjælpe barnet med at blive rask, er der to ting, du kan gøre:

1. Du kan reducere eller fjerne de belastende faktorer.

2. Du kan øge kroppens evne til at modstå sygdomme.

Kig på listen og gør dig nogle tanker om, hvilke faktorer, der belaster dit barn. Og husk, at der aldrig kun er een årsag. Det er summen af belastninger, som skaber sygdom:

Mentale faktorer:
1. Hvordan reagerer dit barn, hvis der er problemer i familien?
Får barnet symptomer samme dag eller et par dage senere ?

2. Hvis barnet lider af en kronisk sygdom, opstod den efter en skilsmisse, en flytning, dødsfald eller andet ?

3. Har dit barn ”for vane” at lægge sig syg før en ferie, en fest eller andre begivenheder, der ændrer de daglige vaner ?

4. Har dit barn humørsvingninger ? Det kan vise sig som tilsyneladende ubegrundede raserianfald, ked-af-det-hed, mismod, vil ikke i institution/skole, skælder pludseligt ud eller andre følelsesmæssige udbrud, der ikke kan forklares som en reaktion på omgivelserne ? I så fald kan det være lavt blodsukker eller en reaktion på forvirring, usikkerhed e.t.c.

Medfødte faktorer
5. Er der nedarvede sygdomme i familien ?
I så fald er det en god ide at læse grundigt om sygdommen. Måske har en del af de symptomer, det pågældende familiemedlem lider af, slet intet med sygdommen at gøre, men er symptomer af helt andre årsager. Med et grundigt kendskab til sygdommen kan du bedre forholde dig eventuelle symptomer hos dit barn, så du ikke får angst for, at barnet lider af samme problem.

6. Har der tidligere været tuberkulose i familien eller er barnet blevet syg efter vaccinationer ? I så fald er det en god ide, at kontakte en biopat, for immunforsvaret kan være påvirket, så der hele tiden opstår infektioner i luftveje, blærebetændelser eller andre problemer med slimhinder.

7. Havde du problemer under graviditeten ? I så fald kan der ligge nogle belastninger her, som bør checkes hos en erfaren behandler.

8. Var der problemer under fødslen ? – Et besøg hos en kiropraktor med speciale i børn kan uanset symptomer eller ej, vise sig senere hen at være uvurderligt.

Mikrobiologiske faktorer
9. Hvordan fungerer barnets fordøjelse ?
10. Passerer maden gennem tarmen ufordøjet ?
11. Er der forstoppelse, diarre eller stor luftdannelse ?
12. Har barnet haft trøske ?
13. Er eller var der mange problemer med ”rød bagdel” ?
14. Er der eller var der arp eller andre hudproblemer ?
15. Har barnet nogensinde fået penicillin ? I så fald – var der problemer med træthed eller fordøjelsesproblemer under og efter behandlingen ?

Kemiske faktorer
16. Hvilken mad spiser dit barn ? Er den meget sukkerholdig ? Hvor meget slik ? Er dit barn vild med mælkeprodukter ?

Fysiske faktorer
17. Har dit barn altid sovet dårligt i sin seng ?
18. Har dit barn mange sølvfyldninger i tænderne ?
19. Bor I i en nyopført betonbolig ?
20. Hvordan er udluftningen i boligen ? Er der tendens til træk ved gulvene, fugt problemer eller andre problemer med indeklimaet ?

Alle spørgmål er forslag til områder, du skal være opmærksom på. Der er selvfølgelig mange andre spørgsmål, du kan stille dig selv, når du skal vurdere dit barns sundhedsstilstand.

Ikke alle belastninger kan umiddelbart fjernes. Og mange af spørgsmålene kan måske besvares med et ja, uden at du føler dig sikker på, hvad du skal gøre. Her er det en god ide at kontakte en biopat, ernæringsterapeut eller en phytoterapeut, som er specielt uddannet til at tage sig af de mange områder. Og bruger præparater, som du ikke kan finde i en almindelig helsekostafdeling, da det kræver en erfaren behandler. En højere dosering af et præparat kan være nødvendigt, men du skal ikke eksperimentere selv. Brug de folk, som har specialiseret sig i børn.
Men børn er heldigvis ikke så belastede som voksne. Og mange af forslagene vil være nok til at hjælpe dit barn.
Hvis ikke der er klar bedring efter en måneds kur, så kontakt os.

Det er en god ide at hjælpe barnet både forebyggende og helbredende med:

1. Den rette ernæring
2. Vitaminer og mineraler
3. Urter og urteekstrakter til at regulere kroppens funktioner
4. Immunterapi til at styrke barnets immunforsvar.