-
ForfatterIndlæg
-
25. maj 2010 kl. 8:28 #5418754
Thalianna
292 IndlægJa, nu synes jeg efterhånden jeg har læst mange steder, at når bare man har overstået sin uddannelse og levet på smalkost i de år det tager, så skal man nok tjene kassen.
Det kom især frem om de højst uddannede i debatten om børnecheckens regulering.
Men er det rigtigt?Hvorfor tror mange at lang uddannelse = fed indtjening bagefter?
Eller er det måske kun i min omgangskreds det gør sig gældende?Nu ved jeg at vi her på siden har en overvægt af lav- eller mellemindkomst arbejdstagere (og jeg tænker selvfølgelig ikke på dem der er på overførselsindkomster, kun dem som er i regulært arbejde eller uddanner sig til snart at skulle det).
Det kunne være spændende at høre hvilke tanker I gør jer om hvorvidt uddannelsens længde harmonerer med hvad man tjener bagefter.Hvad med direktørerne? Hvilken uddannelse tror I de har taget som retfærdiggør deres lønninger? Hvad bør man tjene efter fx. 2, 3, 4 eller flere år på en videregående uddannelse?
Slip debatten løs (men i en pæn tone, tak)!………….
Som eksempel kan jeg nævne min veninde, der efter at have arbejdet som laborant i en årrække besluttede sig for at læse på universitetet og på den måde få en bedre stilling (= mere indflydelse og ansvar, lønnen kun lidt bedre) inden for samme fagområde. Det kommer til at tage hende 8 år (3 år bachelor + 2 år kandidat + 3 år Ph.d.). Hun gør det for sin egen interesses skyld, men har da joket lidt med om det nu er det værd. På trods af udsigten til en lidt bedre løn når hun er færdig, kommer de mange år på skolebænken til at betyde at hun tjener 1,2 mio mindre igennem sit arbejdsliv, end hvis hun bare var fortsat som laborant.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.