I aftes var der programmet “Ti børn eller flere” på Tv3. Det var en engelsk dokumentar om at have 10 børn eller flere. Jeg må indrømme jeg blev lidt forarget over at de satte så mange børn i verden og alligevel brokkede næsten alle forældrene sig over det var svært at få økonomien til at hænge sammen. De ville dog alle sammen gerne have endnu flere børn. Altså jeg forstår bare ikke den holdning. Vi har da kun 3 unger og har svært ved at få det til at hænge sammen og ja godt nok er jeg skruk men jeg ku da ikke drømme om at få flere børn som jeg ikke mente vi ville kunne forsørge. Altså de der spyttede bare det ene barn ud efter det andet.