Jeg drømte i nat en meget underlig drøm, men det mest underlige var at jeg drømte den samme drøm 3 gange. Vågnede altså ind imellem og tænkte at det var da underligt, og drømte så det samme igen.
Og nu til drømmen:
Det var juleaftensdag og K og jeg var på fødegangen. Jeg føder her den yndigste lille pige. Hun er meget lille (dukkestørrelse) med fint mørkt krøllet hår. Alt gik helt perfekt og bare 2 timer efter ankomst på fødegangen kan vi tage hjem igen, men vores lille pige. Derhjemme venter mine forældre og min far tager den lille pige op og ser meget meget stolt ud. (Han plejer ikke at være ret god til babyer)
Mine bedsteforældre er der og den lille pige skal sove middagssøvn sammen med dem. Mens de sover, kommer min moster og kusine, og min kusine spørger om jeg ikke snart skal føde? Først her opdager jeg at man overhovedet ikke kan se på mig at jeg har født. Jeg ligner stadig en der er højgravid. Jeg fortæller hende at jeg netop har født og jeg går ind til mine bedsteforældre for at hente hende.
Og her vågner jeg så. Alle 3 gange.
Er der nogen der har en ide om hvad alt det sludder kan betyde? Eller måske nogen der ved hvorfor man drømmer det samme igen og igen. Synes det virker meget underligt, og jeg har tænkt meget på det i dag.