Det er lige hvad hun er, min lille pige 🙁
Hun vil ikke sove og kææææmper imod i, i går startede jeg med at putte hende kl 19 og hun hylede til 21.30! Jeg ligger med hende, går rundt med hende, putter hende i barnevognen og går en tur (2 gange!) synger for hende og aer hende i håret men INTET virker. Hun kaster sig fra side til side i sengen og møffer rundt så hun taber sutten og skriger efter den. Hun er så overtræt at hun ikke engang vil gåes rundt med, det plejer ellers at virke.
Her til formiddag er det det samme igen, hun vil IKKE puttes selvom hun er SÅ træt.
Når hun er vågen hænger hun på mig konstant og vil ikke sidde ret længe selv, og når hun leget er det er som om hun bliver irriteret på sit legetøj og begynder til sidst at græde 😕
Har tænkt på om hun kan have ondt et sted siden hun er sådan, men altså når hun sidder på min arm og man hopper og danser for hende er hun glad, det kan man jo bare ikke gøre hele tiden.
Jeg bor alene, hendes far har hende 3 gange om ugen i 6 timer, så han synes overhovedet ikke det er hårdt og siger det må være mig der er noget galt med 🙁 Kunne bare virkelig godt bruge hans hjælp, især omkring aftenstid, ved bare ikke om jeg kan tillade mig at spørge om det.
Jeg er bare så træt og udkørt, hun vågner stadig hver 4.time om natten og vil have mad.
Ynk herfra, har bare brug for at komme ud med det.