Update efter skanning…

Ja, var jo til skanning i dag.
Der skulle laves fosterskøn.

Ham der skannede var en rigtig rar og dejlig ældre mand der tidligere har været fødselsoverlæge på Vejle Sygehus, så var virkelig tryg ved ham.

Han gav sig rigtig god tid til at forklarer og vise det ene og det andet.
Han målte flow i navlestregen, samt fostervand (selv om det ikke var planen) og begge dele så rigtig fint ud.

Så skulle han finde vores lille fyrs str. og den er blevet målt til 2669g i dag hvor jeg er 37+2, så ikke nogen kæmpe baby.
Vores lille dreng blev målt til 2574g da jeg var 35+0, så ikke meget han er vokset.

Som det så ud nu med at flow og fostervand var fint ville han ikke sætte i gang, men jeg skal møde på Kolding Sygehus på fredag og have målt det igen.
Kan ikke få målt str på vores fyr igen, for der skal helst gå 14 dage i mellem og eftersom jeg er i 38. uge er det en lidt svag realitet.

Mærker jeg mindre liv eller stopper op og føler et eller andet ikke er som det skal være skal jeg kontakte fødegangen med det samme og ligefrem sige at han har sagt jeg SKAL tjekkes, og ikke bare “luftes” af med: “prøv at gå i seng og sov igen”.
Så det en dejlig tryghed at have at det ikke er for sjov.

Jeg har også haft to “svimmel anfald” i dag.
1. da jeg cyklede med min datter Cassandra, stoppede op da jeg mødte min mor og lillesøster og da blev jeg svimmel, min mor blev nødt til at tage cyklen.
2. da jeg ligger på briksen og bliver skannet, pludselig “forsvinder” jeg ind i mig selv, hører dog hvad der bliver sagt og begynder at svede helt vildt. Samt lave to af de der opkast “fornemmelser” med kroppen. Og bliver ligbleg i hovedet…
Kommer om på siden og ligge og det bliver bedre. Jeg får lidt vand samt forbud mod at ligge på ryggen og må ikke cykle mere… Hmm.
Efter da har jeg fået hovedpine.

Ikke fedt. Fik dog målt blodtryk der lød på 119/76.

Det gjorde mig jo også nervøs.

Personligt er jeg sådan lidt, både og.
Vil gerne gå tiden ud og “føde selv”
Men vil ikke gå i 5 uger endnu og være nervøs for hans vægt, om jeg nu mærker liv, da det også for min kærestes vedkommende måske er blevet hver anden dag han mærker.

Før kunne han ligge og mærke om natten, morgenen og aftenen..

Har det lidt sådan at der er sket for meget ændring i det at mærke liv. Ved det stilner af i slutningen og alt det der.

Tænker at hvis der er noget galt med moderkagen og han ikke får næring nok på et tidspunkt (moderkage ude af fuktion ville være lægens bud på hvorfor mine børn ikke bliver så store/vokser til sidst) så vil jeg da hellere have ham ud nu mens han er stor, i stedet for at vente til han begynde at bruge hans eget.

Vil gerne føde selv (blev sat i gang sidst) men vil også gerne have ham ud NU, mens han er stor og rask.

Min nervøsitet slipper ikke bare lige sådan.

Så skal jeg tale FOR igangsættelse eller “bare” lade tingene gå sin gang? Og komme til tjek måske hver anden dag for at de kan måle flow og fostervand?

Der var ca. 8½ cm fostervand og det skal ligge mellem 8 og 20. Men der kan også være helt ned til mellem 5 og 8 cm ude de bryder ind, hvis flow er fint.

Ja, mit hoved slapper ikke ordentlig af for tiden, for vil bare have min dreng ud, SUND OG RASK.

Nu må vi se hvad fredagen siger…

Skal til jordemor i morgen også..

Michelle