Update. – jeg er bange for at han er ved at dø :'(

Min morfar døde kl. 9.15 her til morgen den 26. December 2009. Han havde en infektion i hele kroppen som ikke reagerede på behandling. Til sidst gav hans hjerte op. Jeg og mine forældre kom præcis 20 minutter for sent, men han var ikke alene. 2 sygeplejersker var der da han udåndede.

D. 25 februar ville han være blevet 98. Jeg er enormt ked af det, men jeg under ham at have fået fred!

Hvil i fred, Morfar! Jeg elsker dig! 😥

—

min elskede, dejlige morfar på 97.

han har hele dagen i dag ligget i sengen og kastet alt op han fik i sig. i nat besvimede han da han var på toilettet og måtte tilkalde plejepersonalet og 4 mennesker måtte hjælpe ham i seng hvor han har ligget siden. han har haft vagtlæge hos sig og venter i skrivende stund på at en mere kommer for at se til ham. 🙁

han var her til jul i går, og havde det tydeligt ikke ret godt. han hyggede sig slet ikke, heller ikke da mine unger ville over og kramme ham. det plejer at live ham op selv når han har det skidt. 🙁

han har længe været træt af livet… i går var det præcis 2 år siden min ene onkel døde. juleaften 2007. fem uger før ham var min anden onkel død af dobbelt leverkræft. i 1936 måtte han og min mormor begrave deres 6 mdr gamle søn pga lungebetændelse. min mor er den eneste der er tilbage.

han selv er midterste barn ud af 11. de er 2 tilbage. han har begravet to koner, 9 søskende og 3 sønner. jeg ka godt forstå at han er ved at være træt af livet.

men for helvede hvor jeg ikke håber det skal ske nu!! 😥 jeg vil ha en chance for at sige farvel! jeg vil ha at han skal opleve mit bryllup! jeg vil ha muligheden for at ringe til ham eller for at få et opkald fra ham “bare fordi” som jeg plejer!!

jeg ved godt han er gammel. og at han har haft et fuldt liv. men vi taler om en mand der i en alder af 97 indtil for to mdr siden var selvforsynende med aftensmad osv. så blev han syg og indlagt, og mistede en masse kræfter fordi han ikke fik bevæget sig i den uge. så han er gået fra at lave mad, gå uden anden hjælp end en stok, rede sin egen seng, gå i bad selv, stort set passe sig selv i det hele taget (han bor i en lejlighed i et plejehjemskompleks, så hjælpen er der uden at man behøver tage imod den)

men siden hans indlæggelse har han været afhængig af en rollator, hjælp til bad, få serveret al sin mad, sosu’er ind for at rede seng, gøre rent osv osv… det er super synd for ham!! og man kan mærke at han afskyr at han er nødt til det.

jeg ved godt det er egoistisk!! men jeg vil simpelthen ikke ha at han dør nu!! 🙁 Caitlin forguder ham, Megan kender ham ikke ret godt endnu fordi hun er så lille. jeg ved ikke hvordan jeg sku fortælle Caitlin det hvis han dør! 🙁 jeg vil ha ham i live til at kende sine oldebørn! til at være en del af mit liv som han altid har været det!

han har været der for mig altid! jeg har elsket det og jeg har hadet det! han har hjulpet mig igennem nogle svære perioder, han har været der på alle tænkelige måder!!

mit bedste minde om ham er da jeg var 12, min mormor var død et par år forinden og vi kørte hele Danmark rundt, bare ham og jeg, for at besøge alle hans søskende og høre om hans familie, barndom osv. det var skønt!! det var 2 uger af min sommerferie.

jeg ved ikke hvad jeg vil med det her… vil bare ikke være alene med mine tanker. alle sover.. jeg sidder oppe, for jeg venter på besked fra plejepersonalet der ville kontakte os (mine forældre) når vagtlægen har været der, og hvis de bedømmer at det står rigtig grelt til, vil mine forældre og jeg køre op til ham og være hos ham i hans sidste tid!

jeg kan slet ikke overskue tanken om at han kan være væk i morgen! 😥 slet ikke!! håber bare at min telefon forbliver tavs!

jeg ved virkelig ikke hvad jeg ska gøre hvis han dør.. 🙁

min elskede, dejlige, skønne, fantastiske, livsglade, sindsstærke morfar!!

han ligner ikke engang en mand på 97! han er så fuld af energi og hans hoved virker stadig som det skal!!

han må bare ikke dø!!