Update – Nu fra Riget..

Så er det endnu en update, denne gang fra Rigshospitalet, hvor jeg nu er indlagt.

Vil starte med at sige tak for alle Jeres kram og krydsede fingre, det er utrolig dejligt at vide, at der er nogen der tænker på os, i denne svære tid.

Mandag aften, fik jeg tiltagende hårde plukveer, og en meget ubehagelig tyngdefornemmelse i underlivet.
Det var en konstant følelse af at det spændte og trykkede, lidt ligesom når man har presseveer.
Så jeg blev kørt på fødegangen, så de bedre kunne overvåge mig.
Hele afenen lå jeg så alene og havde ondt, inde på en fødestue, først kl. 1 begyndte det at aftage, og jeg var da så udmattet at jeg bare ville sove.
De scannede mig dog lige først, for at sikre sig, at jeg ikke var begyndt at åbne mig. Det var jeg heldigvis ikke.

Tidligt om morgenen, begyndte fostervandet igen at løbe ud af mig.
Der var et rend af jm og læger inde hos mig, og de diskuterede frem og tilbage, hvad der skulle ske med mig.
Det endte med at overlægen kom ind og talte med mig, og fortalte mig at det bedste ville være at overføre mig til Rigshospitalet.
Nu da jeg havde haft så kraftige plukveer, var de mest trygge ved at få mig derind, hvor de er specialister i de ekstremt for tidligt fødte børn, og hvor Elliot kan få den bedste hjælp fra starten.
Min kæreste ankom i løbet af formiddagen, og han fik pakket alle mine ting sammen, så vi var klar til at tage afsted.

Og nu ligger jeg så her på RIget.
Det har været nogle rigtig hårde døgn, siden vandet gik, igen, og jeg er ved at være meget meget tyndslidt.
Jeg har grædt meget i de sidste dage, angsten er aldrig langt væk, og hver gang vandet løber, bliver jeg mindet om hvor nervepirrende hele situationen er.

I nat vågnede jeg ved at jeg igen havde meget smertefulde plukveer.
Jeg blev sevlfølgelig bange, hver gang det sker, når der at gå tusind tanker igennem mit hoved. Er det nu? Kan min kæreste nå at komme? Og angsten for at lille Elliot ikke klarer den :græder:
Heldigvis gik det i sig selv igen, jeg fik en varmepude, samt 2 panodiler, og tilsidst var min krop så udmattet at jeg faldt i søvn, og det hele faldt til ro.
Men det var nogle hårde timer imens det stod på.

Idag har jeg været til en scanning, der var positiv.
Elliot har det fortsat godt, og virker ikke til at være synderligt påvirket.
Der er selvfølgelig alt for lidt vand derinde, men der er stadig nok til at han kan drikke, og fylde sin blære og sin mavesæk. Det er det vigtigste for at han fortsat kan blive i maven.

Desværre virker det ikke som om at vandet stopper, denne gang, som det gjorde sidst. De smertefulde plukveer jeg har, presser simpelthen vandet ud af mig, med jævne mellemrum.
Så vi er mere bekymrede denne gang, og synes det hele er mere uoverskueligt.
Vi prøver virkelig at tænke positivt, men det er rigtig svært.
Jeg håber bare, at jeg snart kan få noget nattero, så jeg kan få sovet, og så vi kan begynde at tro lidt på det hele igen.

Hvis jeg holder på Elliot i 12 dage endnu, kan jeg blive udskrevet herfra, og komme tilbage til Herlev hospital. Så er jeg nemlig 28+0, og der vil Herlev være fuldt ud i stand til at tage sig af ham, hvis han skulle blive født.

Knus Anna