-
ForfatterIndlæg
-
1. februar 2010 kl. 7:52 #5413531
Annamor
1793 IndlægUndskyld piger, at jeg ikke fik opdateret i går, men jeg kom først hjem kl. 01 i nat, og da var jeg så træt og udmattet, at jeg bare smed mig i seng og faldt i søvn.
Jeg tog bussen kl. 20 og kom hurtigt til lægevagten på Glostrup. Han sendte mig direkte over på skadestuen, da jeg kunne blive scannet derovre, sagde han,
Men han havde vist glemt at Glostrups fødegang og gynækologiske afdeling er lukket, for da jeg kom derover, sagde de at jeg var nødt til at tage til Hvidovre Hospital. De var de nærmeste som kunne scanne mig, da jeg ikke er længere henne, skal jeg på gynækologisk og ikke på fødegangen.Så mig ind i en taxa, og så ankom jeg til skadestuen på Hvidovre. Sekretæren sagde at der var 6 timers ventetid på skadestuen. Hun ville gerne ringe op på gynækologisk afdeling, men der havde været 3 andre som mig i dag, og de havde først fået en tid imorgen, da de har meget travlt.
Jeg forklarede dem så at jeg var kommet i taxa, ingen bil har, og min kæreste er i den anden ende af landet, så jeg ville være meget ked af at tage hjem igen.
Heldigvis forbarmede de sig over mig, og sendte mig op på afdelingen, og efter at have ventet i over 3 timer, kom jeg endelig til kl. 00.15.Og alt er i orden! Der lå den fineste lille baby med arme og ben, og det smukkeste hjerte der bankede på livet løs 😀
Hun kunne ikke sige hvor blødningen stammede fra, men hendes bedste bud var at jeg bare havde fået en rift. Og i øvrigt var det stilnet meget af i løbet af aftenen.
Selvom jeg godt ved at jeg er gravid, så var det alligevel helt fantastisk at se der rent faktisk lå en lille baby derinde! Den var ca 2 1/2 cm, og passede derfor perfekt til hvor langt jeg er henne nu 😀
Hun sagde også at når nu jeg var nået så langt, og baby har det godt, så var der rigtig god chance for at den ville overleve, selvom der selvfølgelig aldrig er nogen garantier. Men jeg jublede indvendigt da jeg hørte det.Min kæreste havde siddet med hjertet i halsen, hele eftermiddagen og aftenen, så han blev lykkelig da jeg ringede og fortalte ham de gode nyheder, dejligt 😀
Tak for alle Jeres kram og krydsede fingre, det virkede!
Knus Anna
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.