**UPDATE**Så bukkede jeg under. (advarsel: Brokkeindlæg)

På forhånd undskyld det laaange indlæg, håber nogen har tid og tålmodighed til at kæmpe sig igennem.

Hurtigt indblik i min hjerne disse uger:

1. er gravid og konstant nervøs for at “nu bløder jeg”… “nej NU bløder jeg”…

2. Har et hårdt job og er 3-4gange kommet hjem med (mikroskopisk) lidt blod i trussen.

3. Er blevet tilbudt at få en fast stilling i nattevagtfra januar på min arbejdsplads. Er i vikariat nu. De ved vi prøver men ikke at jeg er gravid.
Ville vente til de havde givet mig kontrakten, men jeg kan bare ikke… De får besked inden, og så håber jeg de alligevel givermig kontrakten.
Vælger ikke at fortælle dem om at jeg står til sygemelding pga de små “blødninger”. (Har fået to tidlige scanning pga MA i aug og spunk har det fint)

4.Min søster har betroet mig som den eneste at hun vil skilles fra hendes mand.jeg kan ikke snakke med NOGEN om det i familien, og det fylder bare SÅ meget. Og fik tilbudt i tidernes morgen at købe julegaver for hende, så hun ikke skulle tænker på dét!

5. Mine kollegaer gav ved sidste graviditet udmelding omen klar holdning (virker det til for mig) om at “GRAVIDITET ER IKKE EN SYGDOM”…. Nej men jeg har jo ingen mulighed for at passe påmig selv derude 1: fordi ingen ved det endnu 2: fordi jobbet nu engang skal gøres og jeg kan jo ikke bedemin kollega tage alle de “hårde”beboere opmens jeg tager de “lette”.

6: På arbejde i mandags havde jeg det bare SÅ skidt. Både fysisk og psykisk. (Tror det psykiske udløste det fysiske)
Gik til min leder, som sagde at der ikke var andre der var til 15 sommig, så jeg måtte spørge om andre kunne blive. Vidste jeg de ikke kunne. Hun kommer så ned og spørger om jeg har fundet ud af noget og jeg bryder sammen. Vi snakker på hendes kontor og jeg forklarer hende alt (undtagen graviditeten) og hun trøster mig og siger at det vil de selvfølgelig tage hensyn til. Jeg havde en planlagt omsorgsdag igår og skulle så ind idag hvor hun så gav mig en feriedag efter voressnak og sendte mig hjem allerede kl. 13.00 i mandags. Rigtig sødt af dem. Men gav anledning til tanker om at det nok skal gå at fortælle dem at jeg er gravid INDEN kontrakten lander så de ved hvor de har mig. Og fordi en kollega (som jeg da jeg jo kom ned og hun kunne se jeg havde grædt) fortalte det hele til, sagde at jeg skulle passe på med at vente tilefter kontrakten fordi de måske ville blive skuffede over det. Men arghhhhhh!

Har tænkt mig at snakke med dem om det imorgen. Har fri imorgen og fredag og skal ind i weekenden. Kan bare ikke vente til på mandag med at få mere ro.

Ja og så har vi hele tiden haft det sådan at vi ikke ville fortælle for mange om graviditeten fordi: Jo flere der ved det jo mere tænker jeg over det og bekymrer mig. Men min go´e “mommu” vælger så at indrømme at hun da lige komtil at fortælle min moster det! :bander: Jamen så kunne jeg lige så godt fortælle alle i familien det for magter ikke mere :Hvem ved hvad og hvornår må jeg snakke om hvad og med hvem!
Og ingen forstår jo min arbejdssituation! Er i et vikariat og var lissom NØD til at takke ja til det faste job selvom det er nattevagt og selvomjeg blev tilbudt FAST STILLING (WEEE), var alles reaktion: Nååå nattevagt… øv jamen kan det fungere med Emil og det hele?……
:bander: :bander: :bander: :hammer: Er jo nød til at takke jaog det er da stort i disse tider at blive tilbudt fast stilling. Skal lige sige det er samme sted, hvis det ikke fremgår af ovenstående…

Århhh ha! Undskyld mange gange det laaaaaaaaaaaange indlæg. Men var bare bød til at ud med DET HELE til NOGEN! Her går jeg jo og kan ikke sige det ene til dem og ikke det andet til de andre.. GRR!

Skulle nogen, mod forventning, vide hvem jeg er ud fra ovenstående, bedes I zippe helt og totalt både på facebook og uden for facebook. tak :rullerøjne:

___________________________________________________________________

Update:

Ja idag ringede jeg så ud til min kommende afd.leder (fra januar) og bad omen snak. Hun gjorde meget ud af det med the, kaffe og “møde” skilt på døren. Hun vidste jo godt jeg slås med lidt for tidenidét jeg jo brød lidt sammen imandags. Jeg fortalte hende alt og at jeg havde trukket den med at fortælle det så længe for at beskytte mig selv hvis det evt. ikke ville gå som håbet med graviditeten. Hvilket jeg selvfølgelig godt selv vidste var en bjørnetjeneste. Men hun sagde at detjo var en meget glædelig nyhed og at det selvfølgelig ikke ændrede ved min start som nattevagt i januar. De ville, for at jeg huskede at passe påmig selv, udarbejde en liste så jeg havde på papir hvad der var helt okay jeg gjorde, eksempelvis at gå for mig selv og holde en pause nu og da og gå ud og trække luft, at sætte mig nedog slappe af indimellem og at huske at sige fra osv. Ligesom som en redskab for at jeg skal huske at passe på mig selv. Hun var meget støttende og sagde at de selvfølgelig ville gøre alt hvad de kunne for at jeg kom godt igennem denne graviditet. 🙂
Så alt i alt en rigtig rar samtale på 45 minutter hvor jeg bare fik fortalt en hel masse om hvordan jeg havde det osv, og hun var heldigvis meget forstående, og der bliver ikke pillet ved min kommende kontrakt 🙂 Havde godt regnet med det indeni / håbet på, men man får alligevel lidt skræmmebilleder indeni af at kontrakten ville ryge og jeg så stod arbejdsløs fra januar eller “kun” kunne regne med min kontrakt på vikariat til sep 2013. MEN MEN.. 🙂 Så er der lidt ro på på dét område.. Ahhhh 🙂