vil dele dette med jer.. (digt) langt

Som nogle muligvis husker er T og jeg begyndt at snakke mere og bedre sammen.. Han ønskede vi skulle tale om fortiden får at få det ud af verden, men jeg er ikk så god til at tale om sådan noget, slet ikk når det var/er så smertefuldt som det stadig er får mig, jeg endte med at skrive dette digt til ham, får han evt kan forstå hvad jeg gik igennem i 2003.

Jeg er sur af mange grunde,
du knuste min største drøm.
Drømme at give vores barn det perfekte,
en familie med begge forældre.

Du tog mit sarte hjerte,
brugte det som legetøj.
Da mit hjerte begyndte at kede dig,
smed du det væk uden en tanke.

Du lovede mig ærlighed,
ej at fortælle mig løgne.
Men du holdt ej dit løfte til mig,
du levede i 2 forskellige verdener.

Du sagde du elskede mig,
hvorfor blev jeg så behandlet dårligt?
Du fik mig til at føle,
mig og min kærlighed intet er værd.

Du valgte at forlade mig,
uden at se tilbage.
Du bar ej den samme smerte som mig,
den smerte fyldte hele mit hjerte.

Alle den smerte bar jeg alene,
ingen måtte vide om min ulykkelighed.
Du valgte et andet liv,
vores 4 år betød intet for dig.

Mit hjerte græder stille ndnu,
jeg vil og kan ej hade dig.
Du betød alt får mig,
du gav mig mit livs gave.

Du betyder stadig meget får mig,
mit livs kærlighed det var dig.
Vores tid vil altid mindes,
vores datter er beviset.

Håber på alt godt i vores liv,
sammen ell hver får sig.
Det der betyder aller mest får mig,
er vores datter altid vil føle kærlighed.

T sad herhjemme og læste det, sagde ellers han skulle vente til han kom hjem, man kunne se tårene begyndte at trille da han læste det igennem, han indså faktisk først der, hvor meget han havde såret mig..