Voksne børn

Nu skrev Gloping85 for nogen tid siden en ret så interessant tese om børn der ikke får lov at være børn. Jeg læste med stor interesse den tese, og har efter et par dages betænkningstid fundet frem til et bud på, hvad dette faktum kan skyldes. Hvis vi tager udgangspunkt i medierne og de materialistiske ting, som både vi og vores familie tilbyder vors børn, så kunne det være et muligt svar på problemet, men helt afgøre det kan vi naturligvis ikke.

At børn vælger at blive voksne, skyldes naturligvis en række faktorer, men en af de vigtigste fakotrer, tror jeg er de medier de bliver fremstillet for i hverdagen. Hvad bliver børnene præsenteret for på tv? I bladene? På plakatsøjlerne og i butikkerne? Det er Askepot, Ariel, Jasmin, Belle, Tornerose og teenagedukkerne bratz, alle sammen voksne eller unge-voksne individer. Hvordan skal et barn på 4 år kunne identificere sig med en sådan figur? For det er nu engang det der sker, når vi finder inspirationer i vores liv. Svaret er identifikation. Hvad er der blevet af Anna og Lotte om fredagen? Hvad er der blevet af den søde lille pige Candy Candy? De figure et 4 årigt barn optimalt ville kunne identificere sig med, er ganske enkelt forsvundet. Så kan man så stille sig selv det spørgsmål, om det er medierne der styrer os i den retning, eller os der styrer medierne i den retning?

Da jeg arbejdede i børnehave observerede jeg en lang række interessante ting i blandt børnene. Allerede på legepladsen starter hierakiet. De små prinsesser vil ikke lege med Anna og Lotte. Anna og Lotte er pludselig fremmede og for pattebørn, imens Disneys prinsesser har erobret sig 1. pladsen på børnenes hitliste. Og hvorfor? Fordi det masse-produceres, og fordi figurene er sympatiske og rare. De fleste børn, vil gerne være ligesom de andre, og hvordan bliver man det? Ved at købe det de andre har. Og hvad er det de andre har? Det der er meget af. Simpel logik.

Kan dette standses, og bør det standses? Hvis man som forældre forsøger at begrænse disse ting for sit barn, kan det havne i den situation, at det bliver holdt udenfor på legepladsen af disney prinsesserne, og det ønsker de færreste forældre. Men på den anden side er det også de færreste forældre der ønsker at deres barn skal miste sin barndom på den groteske måde.

Når jeg ser på min datter, så ønsker jeg ikke at hun skal ende som en af Disney prinsesserne på legepladsen, som ikke gider lege med Anna og Lotte, men på den anden side, ønsker jeg heller ikke at hun er Anna som Disney prinsesserne har gjort til yndlingsoffer, fordi hendes mor (tror) hun ved bedst. Så hvad kan vi gøre som forældre? Desværre ikke særlig meget, for der vil altid være fordele og ulemper ved begge dele. Men jeg satser på at der findes en Anna i min datters børnehave, så jeg vil opdrage hende som en Lotte. 🙂