-
ForfatterIndlæg
-
11. juli 2009 kl. 19:42 #5401773
mamalicious
170 IndlægDrenge i Kians alder slår. Det er ganske normalt. Og det handler meget om, at han har svært ved at udtrykke sine følelser. Men alligevel er det altså umuligt for mig, ikke lige at rykke mig selv i håret. Eksempelvis, når drengen får kastet et glas babymos eller tungere i skrinet på mig. Jeg holder dog tålmodigt fast på gebisset. For hvordan jeg reagerer betyder meget for, hvordan han senere vil håndtere sin vrede. Jeg vil helst ikke forstærke handlingen hos ham, ved at lægge for meget vægt på at vænne ham fra det. Og jeg kan i øvrigt ikke som voksen gribe ind ved at skælde ham meget ud. For så æder skyldfølelsen mig bare. Og det vil måske virke sværere på ham.
Af og til har jeg ham mistænkt for at slå som en reaktion på, at jeg ikke lige får lyttet efter. Tydet hans gu-gu-gæ-gak-gøgler-babysnak ordentligt. Men det må altså ikke virke for ham at få opmærksomhed ved at slynge en massivt tung spilledåse efter mig. Og her kan jo være mange grunde til, at han reagerer som han gør. At slå og bide kan vel også være udtryk for “bare” at miste selvbeherskelsen og forløbe sig af ren ivrighed.
Det tager tid at mestre i sin kontrol over vrede. Ved nærmere eftertanke har mange i voksenlivet stadig svært ved det. Så jeg forsøger inderligt ikke at sætte ham i bås som “den der slår”. Jeg er overbevist om, at sådanne forventninger også kun forstærker hans adfærd. Og det er så naturligt vigtigt, at jeg prøver at skabe balance. Holde lidt ekstra øje, være på vagt. Mens jeg tager det så afslappet som overhovedet muligt. Tilgengæld prøver jeg at være her for ham. Til at hjælpe ham med at løse konflikter. Sætter ord på, “Du er så vred prut” og sætter ham fra mig. Ganske kort, nej! Så ned. Hyler han lidt rummer jeg også hans følelser. Vrede, sorg, glæde. Det er trods alt det hele han skal lære at håndtere. Benhård læreproces – Og det gælder for os begge.
Poster indlægget for at belyse emnet. Jeg kan forestille mig, at enkelte er nervøse for, om det mon kun er hjemme hos dem det finder sted -hvilket det så langt fra er. Og her har I min måde at tackle situationerne på, hvordan gør I? Lad mig lære lidt.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.