Fora Hilsen Til Alle Vores historie – et barn med CP (nu med billeder)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5440917
    MoarMaiken
    3 Indlæg

    Jeg vidste ikke hvor jeg skulle ligge den, og selvom “Hilsen til alle” virker som – SE MIG, HØR MIG – så vælger jeg at smide den her.
    Ligger den forkert, så kan Mod/ admin flytte den .. 🙂

    Vores Historie – et barn med CP

    Vores søn Justin blev født d. 26/10 – 2009 kl. 22.14 ved akut kejsersnit. Hans apgar score hed 8/1 – 10/5.
    Det blev AKS fordi hans hjertelyd dykkede drastisk under mine veer.

    Da lægen laver KS’et og stikker hånden ned i maven for at hive Justin ud, bliver hun meget chokeret.
    I min journal havde hun læst at han var skønnet til at veje 3200 g., men det kunne han umuligt veje. Det hovede hun havde fat i, svarede på ingen måde til et barn på 3200 g.
    Justin bliver taget ud og min jordemoder udbryder “hold da op han er lille, hvordan kan dét lade sig gøre?!”

    Det viser sig at Justin vejer 2125 g. og er 48 cm.
    Og er meget mindre end de havde regnet med!

    Vi bliver kørt på opvågning hvor jeg lige skal komme mig.
    2 timer senere kommer der en børnelæge og henter Justin, hun fortæller at hans blodsukker er meget lav og han skal overnatte på neonatal afdelingen i nat.

    Dagen efter på neonatal får vi afvide at vi skal ligge der mindst en uge pga. det meget lave blodsukker, men også fordi han har meget lav temperatur. De beslutter sig også for at lave en scanning af hjernen.
    Første scanning var rigtig flot og viste intet – men desværre var den noget uklar. Så dagen efter (3 dagen) laver vores børnelæge endnu en scanning, denne scanning viser en blødning i hjernen. Blødningen sidder i højre side – og har sat sig bla. på talecenteret.

    Justin får kort efter diagnosen “Ceberal Parese” – som på dansk betyder spastisk lammelse.
    Vi skal derfor i kontakt med hospitalets fysoterapeut.

    Vi har gået hos fysioterapeuten fra da Justin var 4 mdr til han blev 18 mdr. Han går til kontrol hver 6 måned på Hvidovre hospital. Derudover får han muskelafslappende medicin hver morgen + aften og så får han Circadin til at sove på. Han er meget småt spisende og har meget svært ved at tage på!

    Justin kan ikke sidde selv, kan ikke gå selv, stå selv eller rulle (ryg til mave) – vi øver og gør alt hvad vi kan – og det kommer med tiden.

    Det har været rigtig svært for os at acceptere at vores lille dreng er syg. Men idag er det ikke noget vi bemærker som sådan!

    Vi får hjælpemidler fra kommunen i form af en Pandastol, en Pil (gangredskab) og en special klapvogn (den venter vi på kommer hjem).

    Nu er Justin 20 mdr. gammel og er begyndt i børnehave. Det hedder Centerbørnehaven fordi de har børn fra 1 og op til 6 år.
    Han trives og elsker børnehaven, men er stadig ikke kørt ordenlig ind.
    Justin er i dag 81 cm og vejer 9,3 kg.

    – Jeg fortæller jer vores historie, ikke for at i skal have ondt af mig/ os, men for at i kan forstå og følge med når jeg skriver om div. ting herinde! 🙂

    Tak til jer som læste med… Hvis i har spørgsmål, så spørg endelig! 🙂

    Maiken
    :blomst:

    På neonetal afdelingen.
    [attachment=3:27tz3t6m]12645_173950194247_806359247_2656723_32279_n.jpg[/attachment:27tz3t6m]

    [attachment=2:27tz3t6m]12645_173950219247_806359247_2656727_2029370_n.jpg[/attachment:27tz3t6m]

    Nu.
    [attachment=1:27tz3t6m]DSC02239.jpg[/attachment:27tz3t6m]

    [attachment=0:27tz3t6m]DSC02643.jpg[/attachment:27tz3t6m]

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.