Vores værste mareridt!

Man går der som lykkelig gravid og tror at alt er strålende og baby i maven bare er den sundeste og raske lille guldklump, selvfølgelig har man fra starten af graviditeten den obligatoriske frygt for at miste og der popper nu og da sære spørgsmål og grusomme tanker op gennem forløbet.. Men lægebesøgene, jordmoderbesøgene, nf scanning og md scanning er jo gået perfekt.. jeg er sund gravid, har et sundt barn i maven så hvorfor skulle det hele ikke bare være okay?
Vores mareridt begyndte torsdag d 14 feb hos lægen til 2. graviditets undersøgelse.. Vi skulle for første gang høre lille babys hjertelyd ( har selvfølgelig set blink til scanning), hjertelyden var så hurtig at det næsten ikke kunne tælles, lægen regnede ud til at det lå på ca 260 slag i min!! Vi forstår ikke rigtig først hvad der er galt og da min læge ikke er ekspert på området ringer hun med det samme til fg som gerne vil se mig hurtigst muligt.. Vi kører fra lægen med forvirring og en masse spørgsmål i hovedet, men forstår stadig ikke noget.. Da vi ankommer til fg er der lidt ventetid pga frokost, men det tager vi med ophøjet ro, man tænker jo ikke det er alvorligt.. man prøver ihvertfald at lade værd. Jeg kommer ing og bliver undersøgt af en jordmoder og hun finder hjetelyd på ca 250 slag i min, hun tilkalder en læge som vi venter et godt stykke tid på.. Han undersøger mig og kalder mig nærmest den sundeste gravide, fordi der ikke var noget at se eller finde på mig.. Han får fat på overlægen for scanning og vi kommer ind ca 40 min efter, i mellemtiden går vi ned i cafeen og får en bid mad og forsikrer hinanden om at det nok skal gå.. Da baby kommer på billedet bliver det først rigtigt hårdt, at se det lille hjerte slå så kraftigt derudad.. det var meget hårdt.. det blev værre endnu da hele maven var en stor bule pga af væske i kroppen. Vi bar helt stille, knugede hinandens hænder og turde ikke at sige noget.. Lægen som var topprofessionel og undgik at få os til at gå i panik forklarede hvad der var sket. Det var et led i udviklingen af de eletroniske impulser der var gået i overled, så det ikke kunne slå den rigtige rytme, men en alt for hurtig. Hun sagde at det kunne behandles med akut hjertemedicin som blev sprøjtet igennem navlesnoren til barnet.. Hun sagde at vi er meget meget heldige at det blev opdaget, vores lille pige var så medtaget at hun nok ikke ville have klaret den en uge mere. Ud fra væskebestanden i kroppen sagde hun at det havde stået på i ca to uger, og hvis det ikke blev behandlet, så ville den lille gå til.. Der brød jeg fuldstændig sammen, baby var stadig på skærmen og blev undersøgt grundigt. Lægen sagde at nu ville hun gå ud og ringe til rigshospitalet hvor de ville tage imod mig til en akut hjertescanning. Turen til riget var uendelig og man græd og grinte og prøvede hårdt at sige til sig selv og hinanden at vi er heldige og de nok skal nå at redde vores lille pige.
Vi ankommer til riget kl ca 16.30 (lægebesøget om morgnen var kl 10.15), vi sætter os ned i venteværelset og tårerne og tankerne presser på.. vi siger ikke meget, kun at det nok skal gå (selvom det var svært at tro). efter ca 10 min (føltes som en halv dag) kommer vi ind og bliver scannet. Hjertelyden ligger stadig på ca 250 slag i min.. Jeg bliver scannet længe og hun forklarer meget i detaljer, kan efterhånden kun huske det i brudstykker ( hovedet var helt fyldt op på dette tidspunkt), efter endt scanning og en masse billeder af hjerte og væsken i kroppen, skal hun hente en overlæge der skal se med for at finde den rette behandling. Efter lidt tid kommer overlægen alene ind og hun kan vurdere ud fra billederne at vi skal indlægges og igang med hjertemedicin med det samme. Hun sagde at metoden med at gå igennem navlestrengen næsten ville være ubrugelig da det kun ville holde hjertet nede i 15 min måske, så jeg skulle i stedet have medicinen i drop de første 2 døgn.. Hun sagde at der ville gå ca 3-4 dage før det måske kom normal rytme. Vi kom op på barselsgangen og jeg fik en seng, kl ca 21 om aftenen blev jeg tilsluttet droppet og fik sat elektroder på min brystkasse med en klods og halsen, så der var nogle som kunne sidde og overvåge mit hjerte (for at se om medicinen belastede mig). Kl ca 23 om aftenen kom en jordmoder for at lytte hjertelyd (den var for hurtig til at kunne tælle) meget skræmmende! Ca ved midnat ville vi prøve at får lidt søvn efter den længste dag i vores liv. Min kæreste overnattede i et rum lige ved siden af min stue, rart at have ham tæt på. Næste morgen da vi fik lyttet hjertelyd var den faldet til 218 slag i min, den lå på det samme både fredag og lørdag. Det slemmeste var at tiden var så lang og jeg bekymrede mig meget om det nu ville nå at virke inden det var for sent. Lørdag aften kom min storebror og svigerinde med lagkage og massere flag for at fejre min fødselsdag, det var virkelig dejligt og rart at få tankerne lidt væk, min onkel og moster kom også. Lørdag aften kl ca 22 blev jeg afmonteret droppet og hjerteovervågningen og fik nogle piller i stedet for. Den aften tog jeg mig et dejligt velfortjent bad og fik noget rent tøj på. Søndag til morgen lytning kl ca 13.30, var der for første gang normal hjerterytme, den lå på ca 145-155 slag i min. begyndte at græde af glæde, det var virkelig et stort skridt. Mine forældre kom om eftermiddagen med gave og vi sad bare og var rigtig glade. kl ca 17.45 kom de og ville lytte igen der fandt man hjertelyd på 206 slag i min, brød fuldstændig sammen, hvorfor nu det? Da det var en meget usædvanlig sag jeg lå med kunne hverken sygeplejesker eller jordmødre forklare noget. Jeg kunne slet ikke samle mig var så ulykkelig ved tanken om at vores lille pige nu knoklede på livet løs igen. Lidt senere kom en læge ind, hun havde i forvejen ringet til en specialist for at få et rigtigt svar. svaret var at den i starten godt kunne svinge, at der ikke var noget unormalt i det. Mandag morgen blev der lyttet og hjertelyden var igen normal, om eftermiddagen blev den lille hjertescannet, det så så fint ud det lille hjerte som slog helt perfekt. Der var meget væske i kroppen og der var kommet en lille smule i hjertet også, men lægen sagde at det vil langsomt gå i sig selv når hjertet var stabilt. Hele den uge var hjerterytmen stabil og dagene gik bedre og bedre. Om fredagen blev jeg kaldt ned til scanning og igen så det så fint ud hjertet, væsken i maven var markant aftaget, så det var bare lykkens dag og tiden til at blive udskrevet. Fik en recept med på hjertemedicin som jeg skal fortsætte med resten af graviditeten. Den første weekend hjemme var hård, Man manglede at høre den lilles hjertelyd morgen og aften som på riget.. Mandag morgen kom jeg til egen læge for at ordne nogle sygemedlingspapir og der fik vi lov til at lytte, og den var selvfølgelig helt perfekt. Onsdagen efter weekenden skulle vi til første kontrolscanning på riget. Det så bare så perfekt ud det hele.. der var stadig væske, men igen en markant forskel, så det går bare så godt. Her på tirsdag skal jeg til jordmoder, og så skal jeg have lyttet hjertelyd 1 gang om ugen fremover. Næste kontrolscanning er d 28 marts, den glæder vi os meget til da alt væsken burde være ude af kroppen på lillepigen.
Mit nye fødested er riget, da der skal være børnelæger klar ved fødslen til at tage over når hun kommer ud.. De første to døgn skal hun overvåges for at se om hun kan holde rytmen selv uden medicinen. Jeg er meget tryg ved at vi skal følges resten af tiden på riget, selvom der er lidt langt derind 😉
Det var dejligt at få skrevet om forløbet som endda er forkortet lidt ned. Det kostede et par tudeture undervejs, men jeg tror på det er godt jeg kommer ud med det.