Vuggedød

Jeg tror ikke jeg er den eneste der tænker på det.

Men jeg tror ikke jeg tænker på det som i andre, at i frygter det mm. Jo det gør jeg også, men specielt da jeg lige havde født, lå jeg om natten og tænkte/drømte.

Det mest stræmmende er, at jeg ikke tænkte, HVIS nu hun død, men NÅR hun dør. Hver gang jeg tænkte på det, var det:

-NÅR hun dør, så det første jeg skal gøre er, at give hende kunstig åndedræt.
-NÅR hun dør så skal jeg først ringe til min mor, så søster, så…..
-NÅR hun dør hvad vil jeg så have skal stå på hendes gravsten.
-NÅR hun dør, hvilket tøj skal hun så have på.
og en masse andet.
Og tænker og drømmer det stadig, bare snap så tit.

Det er slet slet ikke fordi jeg håber hun dør, elsker hende over alt på jorden, virkelig.

Jeg har jo altid frygtet at hun skulle dø. Drømmer jeg det fordi jeg prøver at forberede mig til det – altså at det ikke bliver så stort et chok for mig hvis hun dør. Det kan jeg bare heller ikke helt se.

Er jeg den eneste der drømmer sådan noget.???